Forår i luften og forårs tilbud.

spring-01

Foråret er allerede i gang. Bøgen er sprunget ud, blomster står i fuld flor og det lette og lyse er atter på vej ind i vores liv.

Jeg elsker denne tid på året. For efter en lang vinter, med hygge indendøre, mørke og kulde, er det lækkert med lysere dage. Solen der skinner og varmer mine kinder, fuglene som pipper i kor, ude foran mit vindue. Alt det, gør mig glad og giver mig overskud.

Apropos solen, når den skinner ind gennem vinduerne, så får jeg automatisk lyst til, at rydde op og gøre rent indenfor. Solens stråler afslører meget!!! Og det er jo meget almindeligt, at mange af os gør hovedrent eller forårsrent, som andre kalder det, på denne tid af året.

Det er dog ikke kun i vores ydre bolig, at vi har godt af, at rydde op og gøre rent. Det er også vigtigt, at vi plejer vores “indre bolig”. Vores krop, vores sjæl og vores sind. Det kan vi gøre på mange måder.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med det, som jeg er god til. Din krop, dit sind og din sjæl. Eller alle dele. Få ryddet op og gjort klar til alle de nye indtryk. Til lysere tider og sommeren i dig.

Jeg kan hjælpe dig via terapi og coaching. Meditation og afstressende mentor forløb. Og afbalancerende, afslappende krops behandlinger, som hjælper dig, til at slippe alt det gamle rod, der hober sig op i kroppen.

Når vi ophober og samler for meget inde i os, enten oppe i hovedet, som gør, at tankerne kværner rundt, dræner og tager vores energi. Eller i kroppen, hvor det sætter sig som, spændinger, sygdomme, skavanker og gør os trætte.

Hvem har ikke lyst til mere energi, livsglæde, nærvær og balance?

Netop nu har du mulighed for, at spare en del penge – for jeg har lavet nogle spændende forårstilbud til dig. Se bare med her:

Forårstilbud 

3 x 1 Time    = 1800,- Kr (Værdi 2100,-Kr)

3 x 1.5 Time = 2400,-Kr  (Værdi 2850,- Kr)

3 x 2 Timer   = 3000,- Kr (Værdi 3600,-Kr)

6 x 1 Time     = 3300,-Kr (Værdi 4200,- Kr)

6 x 1.5 Time  = 4500,-Kr (Værdi 5700,-Kr)

6 x 2 Timer    = 5700,-Kr (Værdi 7200,- Kr)

Skype session tilbud

Hvis du ikke har mulighed for, at besøge mig på klinikken, kan vi snakke sammen via skype.

Det kan være, at du bor i den anden ende af landet, ikke kan komme ud af døren af forskellige årsager eller du bare synes det er fedt, at kunne klare vores session hjemmefra. Så er der yderligere penge at spare i dette forårstilbud. (Det gælder selvfølgelig ikke kropsbehandlingerne :-))

Ved skype sessionerne trækkes yderligere 150,- Kr, fra ovenstående gældende priser.

Meditations Cden Ro og Balance er på tilbud til 90,-, ved køb i klinikken.

TIlbudene gælder ved køb, til og med 31. Maj 2015.

Glæder mig til at se dig 🙂

Knus Malene

PS. Du er mere end velkommen til at skrive en forårshilsen her i kommentar feltet nedenunder eller hvis du har nogle spørgsmål.

Jeg kan også kontaktes på mail@maleneripullone.dk eller på telefon 25 12 60 93

Reklamer

Når modstand bliver for meget.

nature-sky-fence-umbrella-wind-clouds

”Er du bare altid glad?”, blev jeg spurgt forleden. Jeg behøvede selvfølgelig ikke, at tænke over spørgsmålet for svaret kom prompte  ”Øh-nej, det ved gud jeg ikke er” (hvis man ellers må bruge guds navn i denne her sammenhæng)

Men det fik mig da til, at tænke over hvem jeg er. Både udadtil og indadtil.

Måske er det dét, jeg (for det meste) giver udtryk for. At være glad. Jeg ved,  at jeg også har let til smil og latter også selv om jeg er ked, gal eller føler mig udkørt.

Men dem som kender mig godt, ved jo, at jeg så sandelig også har mine kriser, øv dage, nedture og hvad der ellers er at byde på i den genre. At jeg også nogle gange, må kæmpe ekstra hårdt for, at bevare mit positive sind.

Faktisk har den sidste tid været en tand mere udfordrende end jeg lige har brudt mig om. Mange gamle ting, som jeg har måtte slippe og forløse. Nye ukendte veje som skal betrædes. Store tanker og beslutninger – som fylder i mit hoved. Og som forplanter sig lidt for tungt i kroppen. Puha! Det har været en drøj tid!

Det har været svært at være i. Og som den selvudvikling/holistiske/spirituelle “nørd” jeg nu er, har jeg jo (som vanligt) tendens til at analysere og kigge indad til den mindste lille detalje. Jeg har svært ved ikke at gøre det og det giver mig så meget godt igen – men det er til tider lige lovlig trættende.

Når jeg har det sådan – så skifter mit humør meget hurtigt. Det ene øjeblik er jeg glad og ovenpå og så er det, at jeg straks føler mig overskuds agtig og kaster mig ud i nye eller store projekter, som jeg jo egentlig ikke lige havde overskud til alligevel. Det andet øjeblik græder jeg over små ting – det kan være alt fra stødende handlinger/ord til fjersyns programmer eller rørende kærligheds historier/handlinger eller ord. Det lyder som om jeg er helt gak gak og fra den (Det er jeg måske også) Men jeg ved jo også, at mange andre har det lige sådan.

Jeg kender jo mig selv efterhånden så godt, at jeg ved, hvorfor at jeg har det, som jeg har det. Jeg kender symptomerne i min krop og hvad de fortæller mig. Jeg kender mit tanke mønster og jeg ved hvad jeg skal gøre, når jeg har det sådan. Det er ikke sikkert, at det løser problemerne eller fjerner sorgen/smerten i mig. Men det gør det lettere, at være mig (og for andre, at være sammen med mig) fordi jeg passer på mig selv.

Her er nogle af de ting, som jeg prioriterer meget højt i sådan en periode.

  • Sover meget. Går tidligt i seng – for jeg er ekstrem træt mentalt og fysisk. Desuden sover jeg også dårligt i sådan en periode, drømmer “store og dybe” drømme, vågner flere gange om natten og kan somme tider ikke falde i søvn igen.
  • Spiser lækkert, sundt og næringsrigt.
  • Lever langsomt. Giver mig selv ro, ro og atter ro.
  • Går ture eller løber ture ude i naturen.
  • Skriver mine tanker ned. (Hjælper med at rydde op i tanke virvaret og få et overblik over hvad der sker)
  • Er sammen med dem, som jeg elsker og som giver mig glæde. Jeg sorterer alt andet fra.
  • Lukker mig inde som en huleboer. Det vil sige, at jeg undgår for meget “støj” omkring mig. Ingen indkøbscentre og store supermarkeder. 
  • Nyder, nyder og nyder:-) For eksempel har jeg de sidste par dage arbejdet inde fra sengen, under min bløde dejlige dyne. Det er trygt og nærende og lige hvad jeg har lyst til. (Altså mit hjemmekontor har været fra under dynen – ikke mine klient sessioner eller workshops og ligende 🙂 Det kunne ellers være et nyt koncept – samtale terapi i dobbeltsengen – ha ha!!!)
  • Jeg dyrker nærværet – fordi det giver mig mulighed for, at mærke hvad jeg har behov for og høre hvad mit hjerte fortæller mig. Det giver mig styrke.
  • Mediterer, laver yoga og trækker vejret på den sunde måde – sådan helt ned i maven.
  • Er taknemmelig for mit liv og tænker/føler glæden ved alle de gode ting i og omkring mig.
  • Vælger det positive (Også selvom jeg nogle gange egentlig synes, at det er meget mere besværligt og at jeg skal tage mig gevaldigt sammen for, at gøre det.)
  • Accepterer min uperfekthed, at jeg også fejler og gør dumme ting nogle gange.

Når vi først er gået igang med indre arbejde er det svært at lade være. Det er stærkt vanedannende og nok mere en livsstil og en måde at være i livet på. Det beriger med så mange gode indsigter, men kan sørme også være besværligt. Nogle gange tænker jeg ” Åh hvor ville det bare være nemmere, ikke at føle, tænke og mærke så meget” Sådan leve overfladisk og ikke dykke dybere ned i tingene. Ikke at tænke sådan videre over det der sker og bare acceptere det som er, selvom det ikke er optimalt. Men for mig ville det være lig med ulykkelighed. Det ville være urealistisk. For jeg er et meget sensitivt og sansende menneske, som trives med dybde. Jeg vil have dybde og søger det hele tiden.

Sådan har det ikke altid været. Før jeg for alvor kastede mig på hovedet ud i det dybe hav af selvudvikling, dengang da jeg var yngre, kunne jeg ikke formå at passe godt på mig selv. Fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle gøre. Jeg havde på mange måder fremmedgjort mig selv, over for mig selv. Så jeg kendte ikke til mine egne behov på samme måde, som jeg gør idag. Eller jeg lyttede i alt fald ikke til mine behov og handlede jo så heller ikke på dem, hvilket jo gang på gang, jeg mødte modstand, gjorde mig syg og ked af det. (Jeg havde blandt andet halsbetændelse jeg ved ikke hvor mange gange, som jeg havde svært ved at nedkæmpe) Jeg følte mig magtesløs og frustreret, hvilket førte mig direkte ind i en lang og mørk stress periode.

At jeg er bevidst om, hvad der skal til, er jo klart fordi jeg har arbejdet med mig selv og fundet ud af, hvor fedt det er at kende sig selv så godt. At kende mine egne grænser, hjælper mig umådeligt meget i mit liv. Det lyder måske lige lovlig selvfedt og overlegent at sige. Men når det er sagt, så kan vi jo ikke komme uden om, at livet byder på udfordringer af diverse slags, som fremkalder alt fra tårer, tomhed, angst og mange andre følelser, som vi ikke bryder os om at være i. Følelser der er svære at rumme. Når vi kommer i de situationer, bliver vi automatisk rykket i og tvunget ud i en forandring. Sådan vil det altid være – uanset om vi er selvreflekterende eller ej. Uanset hvor længe vi har arbejdet med os selv. Om vi vælger at arbejde med eller om vi vil arbejde imod. Så kan vi ikke komme uden om, at livet byder på lidt af hvert.

Vi er alle forskellige og har hver vores behov. Samtidig har vi også vores egen måde at gøre tingene på. Vores egne historier, der gør os alle unikke. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert.

Hvad jeg synes er vigtigt er, at vi alle hver især tager ansvaret for vores eget velbefindende og gør hvad der skal til, for at vi kan få et kærlighedsfuldt og berigende liv. Et liv der gør os lykkelige, trods modstanden vi møder. Ingen andre end os selv, kan tage det ansvar.

Og når vi passer godt på os selv – så kan vi også bedre hjælpe andre med at passe godt på dem selv. Vi kan rumme at være i de udfordringer vi møder. Vi kan også bedre overskue at rumme andre og deres problemer. Alt i alt bliver vi gladere og føler en større frihed og det smitter af i hele vores vores system. Og på den vej vi går.  Og på de mennesker vi omgiver os med. En win win situation 🙂 og en dejlig livsbekræftende cirkel at være i.

Vil du have et kærligt skub og en hånd med på din vej, til at takle dine udfordringer – så kan du finde mig her på www.maleneripullone.dk

Ring eller sms til mig på +45 25 12 60 93 eller send mig en mail på mail@maleneripullone.dk

Lige nu har jeg nogle super efterårs tilbud, som du kan se her på denne side. Klik her for at se efterårs tilbud.

Kærlighed fremfor alt!

Billede

Love rocks! 

Det kan vi vidst alle ret hurtigt blive enige om. (Pånær lige dem, som sidder med et knust hjerte lige nu.) Men før eller siden, har vi alle brug for kærlighed. 

Kærlighed betyder alt – for havde vi ikke det – hvad ville der så være, at leve for?

Nå men denne her blog handler egentlig ikke om det, som du måske tror. Jo den handler om kærlighed, men ikke om forhold og sådan.

Jeg fik lige lyst til, at skrive om hvad der sker – når vi vælger kærligheden i en situation, hvor sfæren er fyldt med negativitet og irritation.

Du kender sikkert selv den følelse af at være sk#de sur. (Og det kan der jo være masser af grunde til, som vi ikke behøver komme ind på nu) Vores humør plejer at afspejle sig i verdenen, det kan være vores børn, der bliver fuldstændig umulige og krævende, vores partner er møg irriterende eller noget helt tredie. Når vi er i den situation, bliver vi irriteret, snerrer og råber måske endda. Og vupti – så har vi meget hurtigt  skabt en virkelig dårlig stemning, som kan være rigtig svær, at komme ud af.

Og så er det her, jeg byder ind med dette blog indlægs gode råd, til næste gang du er i den situation:-) For når du mærker den følelse af, at have lyst til at tale grimt eller blive gal i skralden – så prøv, at træde tilbage og ud af den sure trædemølle. Træk vejret. Helt ned i maven. Måske flere gange, for lige at komme ud af følelsen og prøv i stedet at tænke “Hvad ville kærligheden gøre lige nu? Hvad ville kærligheden sige?

Jeg lover dig for, at hvis du kan gøre det, så vender det hele og du får skabt et kærlighedsfuldt rum i stedet for. Og det afspejler sig også i omverdenen. Vores humør smitter jo og jo mere positivitet du får skabt – jo nemmere og sjovere er det at være i.

Vi kan også nemt blive påvirket af en sur kollega eller veninde. Vi ved også hvor tydeligt man mærker den dårlige stemning og at vi ikke rigtig har lyst til at være i det. Men nogle gange skal der egentligt så lidt til at vende det hele. Så prøv med “Hvad ville kærligheden gøre nu? Hvad ville den sige?”

Det er ikke hver gang det lykkes for mig, at få det det gjort. Men når det gør – så føler jeg mig SÅ overskuds agtig og det føles sgu godt. Og det smitter jo også af på andre 🙂 

Så det er bare om at komme igang – du bliver så glad af det  ♥♥♥

Tør du vise din sårbarhed eller gemmer du dig bag en facade?

Billede

Tør du vise din sårbarhed eller gemmer du dig bag en facade?

Igennem mit arbejde møder jeg mange mennesker, som står over for den udfordring…..at turde vise sin sårbarhed. Når de starter et forløb hos mig bruger de fleste, virkelig mange af deres kræfter på, at opretholde en facade – for at gemme svaghederne og sårbarheden væk fra andre. Ganske ubevidst såmænd!

De fleste af os har lært og erfaret igennem livet, at fejl og svagheder er lig med ikke at blive elsket eller accepteret. Og da vi mennesker er “flok dyr” vil vi automatisk hige efter anerkendelse og høre til en gruppe/netværk. Derfor prøver vi ofte, at skjule de sider af os selv.

Vi har også mærket, at sårbarhed kan være en stor smerte og det er heller ikke noget de fleste af os bryder os om at føle.

Før i tiden gjorde jeg det samme. Både bevidst og ubevidst. Indtil den dag jeg ikke kunne holde det ud længere. Det er jo, at leve sit liv på en løgn. Da jeg havde stress i hele systemet, valgte jeg at tage en markant livsændring – hvilket for mig har været vejen frem. Jeg besluttede at springe ud med begge ben i det store ocean af selverkendelser. Gode som dårlige. Jeg valgte at dykke dybt ned i selvudvikling og finde hende Malene dernede et sted. Altså hende som ikke var en facade. Og det inkluderede at vise mine svagheder. Min følsomhed og sårbarhed. At se mine mindre heldige sider (Nej dem har jeg da ingen af !!!!), at fejle, at gå et skridt frem og to tilbage.

Men også at lære mig selv, MEGET bedre at kende. Anerkende de gode sider af mig, mærke hvad jeg vil og ikke vil. Finde min passion og få redskaber, til at udleve den. Til at sige JA og NEJ, når jeg mener det. Lære at sætte sunde grænser for mig selv og tage vare på mig.Til at leve mere autentisk og ærligt. Alt det som gør hverdagen super meget nemmere. Øve mig, mærke, føle, analysere og stå ved hvem jeg er. Bare være. Det har været en suveræn og vild spændende rejse. Og er det stadig. For jeg opdager selvfølgelig stadig nye og gamle ting undervejs.

For hvert lag, der bliver skrællet af, føler vi os lettere og friere. Jo mere balance mærker vi i os selv. Og der vil hele tiden, resten af livet, vil jeg vove at påstå, være nye og ukendte lag, som vi kan udforske, blive trygge med og slippe. For som vi skræller os ned til kernen dukker der andre lag op, som vi ikke lige havde set komme. De lå godt gemt bag alle de øverste.

Sidder du nu og tænker……..”Jeg vil også føle mig fri og lykkelig”. “Jeg vil også være i balance og kende mig selv rigtig godt” Så Klik ind her på mit website. www.maleneripullone.dk og læs mere.

Du kan også følge mig på Facebook og få masser af inspiration. Klik her og SYNES GODT OM siden, så får du automatisk opdateringerne, når jeg ligger dem ud. 

Eller du kan selvfølglig bare sende mig en mail på mail@maleneripullone.dk eller give mig et ring på 25 12 60 93.

Når du er klar – så støtter jeg dig kærligt på din rejse. 

Vi ses.

♥♥♥

 

 

 

 

Julekalender 9. December

Image

SPAR 1000,- KR på dagens julekalender SPOT PRIS!

Ved køb af et klippekort med 10 x 1 times session. (Valgfrit om det skal være massage eller samtale) sparer du normalt 1500,- Kr. Nu i dag får du yderligere 1000,- Kroner oveni, så prisen KUN er 4500,– for 10 timer i alt. Et ægte røver køb. Tilbuddet gælder KUN ved køb i dag d. 9. December.

Bestil hermail@maleneripullone.dk

Læs mere om mine ydelser på min hjemmeside www.maleneripullone.dk

Et skønt tilbud for dig, som vil forkæle dig selv og starte det nye år op (eller allerede nu) med at give dig selv mere tid, på den ene eller anden måde.

Glæder mig til at hilse på dig ♥

Image

                                             Lidt jule gnister til denne grå dag  ♥