Kreativ og Mindful workshop

 

Kreativ og Mindful workshop

Har du lyst til, at fordybe dig i nærværet, din kreativitet og øge dit positive fokus?

Så er workshoppen lige noget for dig.

Det bliver en rolig dag i trygge og skønne omgivelser, hvor du vil kunne fordybe dig med forskellige nærværs øvelser.

Der vil være guidede meditationer, oplæg og leg med farver i form af maleri eller tegning.

Altsammen redskaber, som du kan tage med dig hjem og bruge i hverdagen, der ofte går stærkt.

Ro og nærvær skaber glæde og overskud og ved at åbne op for din kreativitet, skaber du nemt en legende og sjov hverdag.

Du vil lære at være mere nærværende I nuet.

Til dig som vil have en nærværende hverdag, fyldt med glæde, kreativitet og positive oplevelser.

Workshoppen er søndag d. 4. Oktober 2015 kl. 10-16

Pris: Workshoppen koster 850,- Kr og det er inklusiv forplejning hele dagen.

SPAR 400,-Kr, ved at tilmelde jer to, til en samlet pris på 1300,-Kr for jer begge. Altså 650,- Pr. person.

Det hele foregår i dejlige lokaler i Mantziusgårdens kulturhus,

i Galleriet, Johan Mantzius vej 7a, 3460 Birkerød.

Der er parkering lige ved døren og Birkerød st. ligger 5 min gang derfra

Der er max 12 pladser på holdet så skynd dig, at melde dig til.

Tilmelding inden d. 8. September 2015

Tilmelding kan gøres her: mail@maleneripullone.dk

Eller her: jeanettewlarsen@gmail.com

Vi glæder os meget til at se jer 🙂

♥ ♥ ♥ 

De kærligste hilsner

Malene Ripullone og Jeanette Wetterstein Larsen

Du kan se mere om os her:

www.maleneripullone.dk

www.jeanettewettersteinlarsen.com

Reklamer

Når modstand bliver for meget.

nature-sky-fence-umbrella-wind-clouds

”Er du bare altid glad?”, blev jeg spurgt forleden. Jeg behøvede selvfølgelig ikke, at tænke over spørgsmålet for svaret kom prompte  ”Øh-nej, det ved gud jeg ikke er” (hvis man ellers må bruge guds navn i denne her sammenhæng)

Men det fik mig da til, at tænke over hvem jeg er. Både udadtil og indadtil.

Måske er det dét, jeg (for det meste) giver udtryk for. At være glad. Jeg ved,  at jeg også har let til smil og latter også selv om jeg er ked, gal eller føler mig udkørt.

Men dem som kender mig godt, ved jo, at jeg så sandelig også har mine kriser, øv dage, nedture og hvad der ellers er at byde på i den genre. At jeg også nogle gange, må kæmpe ekstra hårdt for, at bevare mit positive sind.

Faktisk har den sidste tid været en tand mere udfordrende end jeg lige har brudt mig om. Mange gamle ting, som jeg har måtte slippe og forløse. Nye ukendte veje som skal betrædes. Store tanker og beslutninger – som fylder i mit hoved. Og som forplanter sig lidt for tungt i kroppen. Puha! Det har været en drøj tid!

Det har været svært at være i. Og som den selvudvikling/holistiske/spirituelle “nørd” jeg nu er, har jeg jo (som vanligt) tendens til at analysere og kigge indad til den mindste lille detalje. Jeg har svært ved ikke at gøre det og det giver mig så meget godt igen – men det er til tider lige lovlig trættende.

Når jeg har det sådan – så skifter mit humør meget hurtigt. Det ene øjeblik er jeg glad og ovenpå og så er det, at jeg straks føler mig overskuds agtig og kaster mig ud i nye eller store projekter, som jeg jo egentlig ikke lige havde overskud til alligevel. Det andet øjeblik græder jeg over små ting – det kan være alt fra stødende handlinger/ord til fjersyns programmer eller rørende kærligheds historier/handlinger eller ord. Det lyder som om jeg er helt gak gak og fra den (Det er jeg måske også) Men jeg ved jo også, at mange andre har det lige sådan.

Jeg kender jo mig selv efterhånden så godt, at jeg ved, hvorfor at jeg har det, som jeg har det. Jeg kender symptomerne i min krop og hvad de fortæller mig. Jeg kender mit tanke mønster og jeg ved hvad jeg skal gøre, når jeg har det sådan. Det er ikke sikkert, at det løser problemerne eller fjerner sorgen/smerten i mig. Men det gør det lettere, at være mig (og for andre, at være sammen med mig) fordi jeg passer på mig selv.

Her er nogle af de ting, som jeg prioriterer meget højt i sådan en periode.

  • Sover meget. Går tidligt i seng – for jeg er ekstrem træt mentalt og fysisk. Desuden sover jeg også dårligt i sådan en periode, drømmer “store og dybe” drømme, vågner flere gange om natten og kan somme tider ikke falde i søvn igen.
  • Spiser lækkert, sundt og næringsrigt.
  • Lever langsomt. Giver mig selv ro, ro og atter ro.
  • Går ture eller løber ture ude i naturen.
  • Skriver mine tanker ned. (Hjælper med at rydde op i tanke virvaret og få et overblik over hvad der sker)
  • Er sammen med dem, som jeg elsker og som giver mig glæde. Jeg sorterer alt andet fra.
  • Lukker mig inde som en huleboer. Det vil sige, at jeg undgår for meget “støj” omkring mig. Ingen indkøbscentre og store supermarkeder. 
  • Nyder, nyder og nyder:-) For eksempel har jeg de sidste par dage arbejdet inde fra sengen, under min bløde dejlige dyne. Det er trygt og nærende og lige hvad jeg har lyst til. (Altså mit hjemmekontor har været fra under dynen – ikke mine klient sessioner eller workshops og ligende 🙂 Det kunne ellers være et nyt koncept – samtale terapi i dobbeltsengen – ha ha!!!)
  • Jeg dyrker nærværet – fordi det giver mig mulighed for, at mærke hvad jeg har behov for og høre hvad mit hjerte fortæller mig. Det giver mig styrke.
  • Mediterer, laver yoga og trækker vejret på den sunde måde – sådan helt ned i maven.
  • Er taknemmelig for mit liv og tænker/føler glæden ved alle de gode ting i og omkring mig.
  • Vælger det positive (Også selvom jeg nogle gange egentlig synes, at det er meget mere besværligt og at jeg skal tage mig gevaldigt sammen for, at gøre det.)
  • Accepterer min uperfekthed, at jeg også fejler og gør dumme ting nogle gange.

Når vi først er gået igang med indre arbejde er det svært at lade være. Det er stærkt vanedannende og nok mere en livsstil og en måde at være i livet på. Det beriger med så mange gode indsigter, men kan sørme også være besværligt. Nogle gange tænker jeg ” Åh hvor ville det bare være nemmere, ikke at føle, tænke og mærke så meget” Sådan leve overfladisk og ikke dykke dybere ned i tingene. Ikke at tænke sådan videre over det der sker og bare acceptere det som er, selvom det ikke er optimalt. Men for mig ville det være lig med ulykkelighed. Det ville være urealistisk. For jeg er et meget sensitivt og sansende menneske, som trives med dybde. Jeg vil have dybde og søger det hele tiden.

Sådan har det ikke altid været. Før jeg for alvor kastede mig på hovedet ud i det dybe hav af selvudvikling, dengang da jeg var yngre, kunne jeg ikke formå at passe godt på mig selv. Fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle gøre. Jeg havde på mange måder fremmedgjort mig selv, over for mig selv. Så jeg kendte ikke til mine egne behov på samme måde, som jeg gør idag. Eller jeg lyttede i alt fald ikke til mine behov og handlede jo så heller ikke på dem, hvilket jo gang på gang, jeg mødte modstand, gjorde mig syg og ked af det. (Jeg havde blandt andet halsbetændelse jeg ved ikke hvor mange gange, som jeg havde svært ved at nedkæmpe) Jeg følte mig magtesløs og frustreret, hvilket førte mig direkte ind i en lang og mørk stress periode.

At jeg er bevidst om, hvad der skal til, er jo klart fordi jeg har arbejdet med mig selv og fundet ud af, hvor fedt det er at kende sig selv så godt. At kende mine egne grænser, hjælper mig umådeligt meget i mit liv. Det lyder måske lige lovlig selvfedt og overlegent at sige. Men når det er sagt, så kan vi jo ikke komme uden om, at livet byder på udfordringer af diverse slags, som fremkalder alt fra tårer, tomhed, angst og mange andre følelser, som vi ikke bryder os om at være i. Følelser der er svære at rumme. Når vi kommer i de situationer, bliver vi automatisk rykket i og tvunget ud i en forandring. Sådan vil det altid være – uanset om vi er selvreflekterende eller ej. Uanset hvor længe vi har arbejdet med os selv. Om vi vælger at arbejde med eller om vi vil arbejde imod. Så kan vi ikke komme uden om, at livet byder på lidt af hvert.

Vi er alle forskellige og har hver vores behov. Samtidig har vi også vores egen måde at gøre tingene på. Vores egne historier, der gør os alle unikke. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert.

Hvad jeg synes er vigtigt er, at vi alle hver især tager ansvaret for vores eget velbefindende og gør hvad der skal til, for at vi kan få et kærlighedsfuldt og berigende liv. Et liv der gør os lykkelige, trods modstanden vi møder. Ingen andre end os selv, kan tage det ansvar.

Og når vi passer godt på os selv – så kan vi også bedre hjælpe andre med at passe godt på dem selv. Vi kan rumme at være i de udfordringer vi møder. Vi kan også bedre overskue at rumme andre og deres problemer. Alt i alt bliver vi gladere og føler en større frihed og det smitter af i hele vores vores system. Og på den vej vi går.  Og på de mennesker vi omgiver os med. En win win situation 🙂 og en dejlig livsbekræftende cirkel at være i.

Vil du have et kærligt skub og en hånd med på din vej, til at takle dine udfordringer – så kan du finde mig her på www.maleneripullone.dk

Ring eller sms til mig på +45 25 12 60 93 eller send mig en mail på mail@maleneripullone.dk

Lige nu har jeg nogle super efterårs tilbud, som du kan se her på denne side. Klik her for at se efterårs tilbud.

En langsom søndag. Ren guf for sjælen.

IMG_3210.JPG
Skøn skøn søndag igår. Lige som den skulle være. Med langsomhed, familietid, nærvær og en tur i skoven. Vi fik rodet godt rundt i skovbunden og fandt en masse lækre kastanjer, som vi spiste senere på dagen.
Så friske og lækre.

Der er ikke noget bedre end, at give sig selv, sådan en dag med ro, nærvær og langsomhed.
Bare at give slip på alt og bare være. Tilbringe tiden med dem du elsker allermest og nyde hinandens selskab.

Slippe bekymringer og hverdagens gøremål. Alle tankerne der drøner i rundkørsler oppe i hovedet, så man er ved at blive tosset.
Sætte det hele på pause, så du kan lade op i krop, sind og sjæl.
For det er vigtigt!

Hverdagen er for de fleste fyldt med masser af gøremål, huskelister, arbejde, fritids arrangementer og ikke at forglemme alle de ydre påvirkninger. Det kan være svært, at finde balance i al det virvar. Vi vil så gerne gøre det hele så godt. Og for mange, så perfekt som muligt, at vi glemmer os selv. Mange presser sig selv længere end godt er. Glemmer at lytte til hjertet og ender med at få nok. Bliver fyldt op til over randen og har svært ved at sige fra.
Vi kommer langt væk fra os selv, når vi driver den helt derud. Så bliver det endnu sværere, at mærke hvad vi egentlig har brug for og det påvirker os negativt.
På humøret, i kroppen (som hovedpine, træthed eller andre symptomer) og i vores tanker. Det er skruen uden ende og det er svært at bryde det mønster.
Men det er kun DIG, der kan bryde det.
Ingen anden, selv om det ville være dejligt og åh så nemt, hvis en anden ville vikle os ud af det, som vi selv har viklet os ind i.
Vi kunne måske endda, i vores sværeste tid, forvente at en anden burde gøre det. Men sagen er, at kun vi selv kan udvikle os. Lige så vel som vi heller ikke, kan udvikle andre.

Men vi kan søge og bede om hjælp fra andre. Det er ALTID en mulighed. Og der er altid en anden vej, vi kan gå.
Nogle gange har vi brug for støtte og hjælp udefra, til at se det hele ovenfra og med nye øjne. En der ikke er involveret i vores problemer. Det er helt normalt. Og der behøver ikke nødvendigvis, at bruges mange timer, på at få øjnene op, for hvor du skal gribe ind – for at gøre en forskel.
Til gengæld får du VIRKELIG mange timer, dage, uger, måneder og år med SÅ meget mere glæde, kærlighed og frihed i dit liv.

For at skabe det liv du ønsker, må du ønsker, må du allerførst investere tid i det. Gøre noget andet end du plejer og tage et skridt i den retning.
Det behøver ikke, at være kompliceret.

Hvis du vil booke en session hos mig – kan du gøre det her.
Eller du kan naturligvis også ringe på 25 12 60 93

Kaos i familien!

Billede

Hold nu op for en morgen vi havde her i Ripullone familien! 

Vi vågnede ALT for sent – og fandt så ud af – at mellemste sønnike skulle på Bakken med klassen. Han havde godt nok luftet det igår aftes for mig. (Da jeg kom hjem sent fra et fantastisk og intensivt tre dages seminar, som jeg havde været på hele fredag, lørdag og søndag – så har været en aneeeelse træt)

Jeg havde også læst på intra, at de ville flytte Natur/teknik timerne ud i Dyrehaven idag. Men der stod ingenting om, at de skulle på bakken, prøve forlystelser og kunne blive bagefter med tilladelse fra forældrene.  Så i min træthed tænkte jeg, at det nok bare var en tur til Dyrelivet i dyrehaven de skulle til i skole timerne. 

Men 20 min før han skulle stå klar på stationen – fandt vi så ud af det. Skønt!!!! Madpakken og drikkelse skulle gøres klar. En tur taske skulle pakkes med de remedier han skulle have med og samtidig snakkede han om, at hvis nogle skulle blive efterfølgende for at prøve forlystelser – så skulle lærerne have besked. Det var der vidst nok nogle, som skulle – så det ville han selvfølgelig også gerne. Kontanter havde vi heller ingen af – så vi måtte også en tur til en hæve automat først. Straks gik min hjerne i lås. Alt hvad der var i mit hoved – var kaos. Madpakker, morgenmad, hvem skulle blive på Bakken og hvad så med afhentning, kontanter der skulle hæves først i banken og en lillebror som blev ved, med at stå og kalde på mig til noget hjælp med noget idræts tøj. Han havde nemlig også travlt og jeg havde desuden lovet ham, at vi skulle cykle sammen i skole. Mit hjerte hamrede hurtigt og jeg kunne overhovedet ikke lige se det sjove i denne her situation.

Jeg må indrømme, jeg gik lidt i panik og begyndte, at stresse. Og det ved vi jo alle, at det IKKE er løsningen på noget godt. Prøvede febrilsk at få fat i andre forældre – som forhåbentlig havde mere styr på det end os – men uden held. Begyndte så at skyde skylden på alt andet end mig selv. I kender det nok…..”det er for dårligt, at der ikke står noget på intra”. …….Til min søn “Hvorfor har du heller ikke sagt noget om det før….nu må du også til, at tage ansvar” “Jeg kan ikke være alle vegne og huske alting for alle – især ting jeg ikke får besked om” og bla bla bla……og mere bla bla bla.

Når vi stresser – låser vores hjerne og vi mister den kreative tænkning. Det vil sige, at vi gør det sværere for os selv. Egentlig udsætter vi os for unødvendig stress, som ikke er sundt. Som her i min situation. Min krop kunne mærke det, på en ikke rar måde, mit humør var heller ikke rart og jeg skød med skarpt og gik i offerrollen. Det påvirker naturligvis alt og alle omkring mig. Det kunne nemt have forsat hele dagen og jeg kunne have sendt min familie ud af døren på den måde. Men heldigvis mindede jeg mig selv om min egen prædiken.

Træk vejret

Stop op! Træk vejret! Dybt ned i maven og puuust ud. Sådan! Mere behøver der ikke at skulle til. Når du er i en situation du ikke bryder dig om, så stop op. Det hjælper os, til at komme på rette spor igen og den kreative tænkning kommer tilbage. Du får jordforbindelse og du bliver nærværende i nuet. 

Vi har altid friheden til at vælge hvordan vi vil reagere på en situation. Så slemt var det jo heller ikke. Herregud! Så jeg valgte, at tage det stille og roligt. Og da jeg havde taget den beslutning – gik det hele lidt nemmere. Sådan da. For yngste manden nåede at blive ked af, at vi ikke kunne nå – at cykle i skole. Også var der ikke det, som var i vejen. Det hele blev remset op. En reaktion på min panik og stress.

Jeg fik lyttet, trøstet og hjulpet ham. Alle kom alligevel positivt, lettere fortravlet men glade ud af døren.

Jeg fik undskyldt for min stressede opførsel. Og ikke mindst formåede, at være nærværende.

Det er trods alt en bedre start på dagen ♥

Har I også sådanne morgener engang imellem og hvad gør I? 

Del rigtig gerne jeres oplevelser i kommentar feltet nedenunder – til inspiration for mig og andre i ligende situationer.