Lev livet…….fuldt ud.

Kirseb_rtr__785912a

Verdenen er i konstant bevægelse – det ved enhver. Vi ser det og mærker det hele tiden. Nogle gange, kan det være svært for os, at være en del af og så prøver vi ubevidst, at holde fast på det gamle trygge og det vi allerede kender til. Både når det føles dårligt og når det føles godt. Især når det føles godt.

Det sker hver eneste dag, helt ned i de små ting. Ting vi siger, ting vi gør og altsammen styret af vores følelser. Følelserne bliver vækket af “gamle” erfaringer, situationer som vi har været igennem før, eller hvad vi har lært op igennem vores opvækst og helt tilbage til barndommen.

Så skaber vi ubevidst en masse mønstre, som vi egentligt bruger mod os selv. Ubevidst vel at mærke. Vi beskytter os mod, at føle smerte igen. At føle os svigtet, afvist, utrygge, bange og find selv på flere følelser, som du ikke bryder dig om at føle. Vi tror vi beskytter os selv og det gør vi vel egentlig også, men vi hæmmer jo faktisk også os selv mod, at leve livet fuldt ud.

Når vi mærker modstand, føles det som regel som frustrerende, fortvivlende og håbløst. Men hvis vi kigger dybt i vores indre – finder vi som oftest ud af, at vi selv er “skyld” i de følelser. Vi blokerer for livets flow og danner så selv modstanden.

AV! Den er ikke rar vel, sådan at få på sig? Måske giver det dig en følelse af, at være beskyldt for noget, som du selv føler dig uskyldig i.

Men sagen er, at vi ALTID selv har ansvaret for vores eget. Vi har ALTID et valg. Også selvom vi ikke kan se det i den specifikke situation.

Der er selvfølgelig både indre og ydre omstændigheder, der fremtvinger os ud i handlinger og valg. Nogle gange er det mere sørgeligt og angst fremkaldende end andre. Kriser kalder vi det også. Det kan være en skilsmisse, at blive fyret fra sit job, sygdom, en ulykke eller at miste en elsket.

Det vil vi jo mene, at vi ikke selv er skyld i. Og det er heller ikke, det jeg siger. Men jeg mener ud fra min livsopfattelse, at vi selv vælger hvordan vi vil takle livets udfordringer.

Vi bliver udsat for kriser og svære situationer i vores liv. Vi kommer til, at mærke smerte på krop, sind og hjerte. Og smerten er næsten ikke til at rumme. Det kan være svært, at være i ens egen krop – når smerten føles voldsom. Og det er en helt naturlig følelse. Er vi i en dyb sorg, kan det være svært, at verdenen er i bevægelse, når man bare vil have, at alting skal gå i stå.

Men verdenen GÅR IKKE I STÅ. Den er i konstant bevægelse og der er stadig skønhed, godhed og kærlighed derude – selvom det føles sort, sort, sort indeni.

Vi gør os selv en tjeneste ved, også at lukke det ind. Det betyder ikke, at vi ikke kan være kede af det eller sørge. Tværtimod! Det er selvfølgelig en del af det. Men det betyder, at vi hjælper os selv igennem processen. Så vi ikke låser døren til vores egen fængselscelle. Eller vores eget hjerte. I ensomhed.

Kriser kommer og går. Og hvis vi vil, kan vi bruge dem til at dykke ned i os selv og få bearbejdet alt det, som er i ubalance. Heale os selv! Lære os selv bedre at kende. Hvorfor gør vi som vi gør? Hvorfor fremkalder de og de episoder visse følelser inden i os?

Når vi kigger på vores eget, tager vi automatisk ansvar. Det giver bevidsthed og det frigiver en følelse af lethed, frihed, glæde og kærlighed. For hver gang vi gør det, åbner vi vores hjerte endnu mere, hvilket naturligvis beriger vores liv med mere lykke og glæde.

Ræk hånden ud, når du har brug for hjælp!

Ingen situationer er for små til at snakke om. Jeg hjælper daglig mennesker, til at finde lykke og glæde i deres liv. Og det er ikke kun dem, der går gladere ud af døren. For hver gang, jeg har været med til, at hjælpe en anden, vokser jeg en meter i mig selv. Det er ved gud, et fantastisk arbejde jeg har – sådan at se andre personer gå fra en mørk periode til lysere tider og blomstrer op.

Hvis du vil snakke med mig kan du få fat i mig her: mail@maleneripullone.dk eller på telefon 25 12 60 93

Reklamer

About time!

Tænk hvis vi kunne rejse tilbage i tiden! Så ville der nok være en ting eller to, som jeg ville have ændret. Velvidende at ALT hvad vi går igennem – er noget vi lærer af og giver os de erfaringer, som vi har brug for.

Jeg så denne film i flyet-på vej til Boston. About time (Det hedder filmen altså, men også about time, at jeg skulle til USA :-)) Og hvilken herlig film! Den indeholder lidt af det hele, krydret med den gode, velkendte, engelske humor.
Kærlighed, sorg, familie og de store spørgsmål til livet. En virkelig varm og skøn film, som jeg bare lige ville anbefale til jer.

Især fordi den emmer af nærvær og det at få det bedste ud af hver eneste dag vi har. Nyde de små øjeblikke lige så vel som de store. At tage ansvar for sig selv og hvordan vi vælger at leve vores liv. Være taknemmelig og bare være i nuet.
Alt det er jo lige mig, mit motto, mit liv, mit arbejde – det jeg står for.

“We are all traveling through time together everyday of our lives. All we can do is do our best.”