Et sjælefuldt frikvarter

En af mine ynglingsting er at gå lange ture i naturen. Især når solen skinner.☀️

Selvom det er en af mine ynglingsbeskæftigelser, så er det bare ikke altid, jeg får sparket mig selv bagi og kommet ud, når tiden er til det. Det kan man jo undre sig over, når nu jeg bliver så glad i låget af det. For det er mit frirum. Tankerne flyver, ideerne lander og beslutninger bliver taget. Nye historier får liv, inden de bliver skrevet ned. Refleksioner over mit arbejde og livet i det hele taget har frit legerum, uden at blive forstyrret af andre end spætten der hakker i træet. Andre gange er det nærmest en slags meditation, uden postyr i tankevirksomheden på 1. Salen, bare sådan at lytte til fuglefløjt, mærke vinden blæse og solen varme mine kinder. Smage foråret er på vej.

Det er godt for sjælen at tage sig sådan en pause fra hverdagens hurtighed og til tider overfladiske verden. Trække vejret dybt ned i maven. Skærpe dine sanser. Bare være. Altsammen for at skabe ro inden i kroppen og i sindet midt i en larmende verden der tromler derudaf. For at balancere dit nervesystem, så du kan slippe spændingerne og lade skuldrene falde lidt længere ned. Sådan et frikvarter har vi alle brug for. Fylde os op med god energi, så vores overskud kan hjælpe os igennem de svære tider. For sådan er livet jo. Op og nedture. Vi kan ikke selv styre, hvad der sker ude omkring os, men vi kan vælge hvordan vi takler livets hændelser. Om vi vil passe på os selv og andre. Om vi vil leve med hjertet. Empati og omsorg – både for os selv og vores medmennesker. Der tror jeg vil gøre vores egen verden til er rart sted at være.

Husker du at tage et frikvarter i ny og næ?

Reklamer

Kreativ og Mindful workshop

 

Kreativ og Mindful workshop

Har du lyst til, at fordybe dig i nærværet, din kreativitet og øge dit positive fokus?

Så er workshoppen lige noget for dig.

Det bliver en rolig dag i trygge og skønne omgivelser, hvor du vil kunne fordybe dig med forskellige nærværs øvelser.

Der vil være guidede meditationer, oplæg og leg med farver i form af maleri eller tegning.

Altsammen redskaber, som du kan tage med dig hjem og bruge i hverdagen, der ofte går stærkt.

Ro og nærvær skaber glæde og overskud og ved at åbne op for din kreativitet, skaber du nemt en legende og sjov hverdag.

Du vil lære at være mere nærværende I nuet.

Til dig som vil have en nærværende hverdag, fyldt med glæde, kreativitet og positive oplevelser.

Workshoppen er søndag d. 4. Oktober 2015 kl. 10-16

Pris: Workshoppen koster 850,- Kr og det er inklusiv forplejning hele dagen.

SPAR 400,-Kr, ved at tilmelde jer to, til en samlet pris på 1300,-Kr for jer begge. Altså 650,- Pr. person.

Det hele foregår i dejlige lokaler i Mantziusgårdens kulturhus,

i Galleriet, Johan Mantzius vej 7a, 3460 Birkerød.

Der er parkering lige ved døren og Birkerød st. ligger 5 min gang derfra

Der er max 12 pladser på holdet så skynd dig, at melde dig til.

Tilmelding inden d. 8. September 2015

Tilmelding kan gøres her: mail@maleneripullone.dk

Eller her: jeanettewlarsen@gmail.com

Vi glæder os meget til at se jer 🙂

♥ ♥ ♥ 

De kærligste hilsner

Malene Ripullone og Jeanette Wetterstein Larsen

Du kan se mere om os her:

www.maleneripullone.dk

www.jeanettewettersteinlarsen.com

Lev livet…….fuldt ud.

Kirseb_rtr__785912a

Verdenen er i konstant bevægelse – det ved enhver. Vi ser det og mærker det hele tiden. Nogle gange, kan det være svært for os, at være en del af og så prøver vi ubevidst, at holde fast på det gamle trygge og det vi allerede kender til. Både når det føles dårligt og når det føles godt. Især når det føles godt.

Det sker hver eneste dag, helt ned i de små ting. Ting vi siger, ting vi gør og altsammen styret af vores følelser. Følelserne bliver vækket af “gamle” erfaringer, situationer som vi har været igennem før, eller hvad vi har lært op igennem vores opvækst og helt tilbage til barndommen.

Så skaber vi ubevidst en masse mønstre, som vi egentligt bruger mod os selv. Ubevidst vel at mærke. Vi beskytter os mod, at føle smerte igen. At føle os svigtet, afvist, utrygge, bange og find selv på flere følelser, som du ikke bryder dig om at føle. Vi tror vi beskytter os selv og det gør vi vel egentlig også, men vi hæmmer jo faktisk også os selv mod, at leve livet fuldt ud.

Når vi mærker modstand, føles det som regel som frustrerende, fortvivlende og håbløst. Men hvis vi kigger dybt i vores indre – finder vi som oftest ud af, at vi selv er “skyld” i de følelser. Vi blokerer for livets flow og danner så selv modstanden.

AV! Den er ikke rar vel, sådan at få på sig? Måske giver det dig en følelse af, at være beskyldt for noget, som du selv føler dig uskyldig i.

Men sagen er, at vi ALTID selv har ansvaret for vores eget. Vi har ALTID et valg. Også selvom vi ikke kan se det i den specifikke situation.

Der er selvfølgelig både indre og ydre omstændigheder, der fremtvinger os ud i handlinger og valg. Nogle gange er det mere sørgeligt og angst fremkaldende end andre. Kriser kalder vi det også. Det kan være en skilsmisse, at blive fyret fra sit job, sygdom, en ulykke eller at miste en elsket.

Det vil vi jo mene, at vi ikke selv er skyld i. Og det er heller ikke, det jeg siger. Men jeg mener ud fra min livsopfattelse, at vi selv vælger hvordan vi vil takle livets udfordringer.

Vi bliver udsat for kriser og svære situationer i vores liv. Vi kommer til, at mærke smerte på krop, sind og hjerte. Og smerten er næsten ikke til at rumme. Det kan være svært, at være i ens egen krop – når smerten føles voldsom. Og det er en helt naturlig følelse. Er vi i en dyb sorg, kan det være svært, at verdenen er i bevægelse, når man bare vil have, at alting skal gå i stå.

Men verdenen GÅR IKKE I STÅ. Den er i konstant bevægelse og der er stadig skønhed, godhed og kærlighed derude – selvom det føles sort, sort, sort indeni.

Vi gør os selv en tjeneste ved, også at lukke det ind. Det betyder ikke, at vi ikke kan være kede af det eller sørge. Tværtimod! Det er selvfølgelig en del af det. Men det betyder, at vi hjælper os selv igennem processen. Så vi ikke låser døren til vores egen fængselscelle. Eller vores eget hjerte. I ensomhed.

Kriser kommer og går. Og hvis vi vil, kan vi bruge dem til at dykke ned i os selv og få bearbejdet alt det, som er i ubalance. Heale os selv! Lære os selv bedre at kende. Hvorfor gør vi som vi gør? Hvorfor fremkalder de og de episoder visse følelser inden i os?

Når vi kigger på vores eget, tager vi automatisk ansvar. Det giver bevidsthed og det frigiver en følelse af lethed, frihed, glæde og kærlighed. For hver gang vi gør det, åbner vi vores hjerte endnu mere, hvilket naturligvis beriger vores liv med mere lykke og glæde.

Ræk hånden ud, når du har brug for hjælp!

Ingen situationer er for små til at snakke om. Jeg hjælper daglig mennesker, til at finde lykke og glæde i deres liv. Og det er ikke kun dem, der går gladere ud af døren. For hver gang, jeg har været med til, at hjælpe en anden, vokser jeg en meter i mig selv. Det er ved gud, et fantastisk arbejde jeg har – sådan at se andre personer gå fra en mørk periode til lysere tider og blomstrer op.

Hvis du vil snakke med mig kan du få fat i mig her: mail@maleneripullone.dk eller på telefon 25 12 60 93

Julekalender 19. December

Image

Har du også frustrationer ligesom Sten fra Sten og stoffer, så kan det nogle gange være en god ide, at gøre ligesom ham. Altså at skrive dem ned. Hvis frustrationerne kører rundt i dit hoved, så kan det være svært at finde hoved og hale i det hele og derfor godt, at få afløb for alle tankerne.

For når de (frustrationerne) konstant taler oppe i hovedet, kan man føle, at man er ved at blive sindsyg. Man kan gå helt i selvsving og slet ikke se sig ud af alle problemerne. (Som man så selv har skabt på grund af alle ens negative tanker og frustrationer.)

Nu kan det meget vel være, at det ikke er julemanden, du er sur på, men en anden. Og det kan også være, at det er mange det handler om eller en situation som du er havnet i. (Det handler dog dybest set ALTID om os selv, men det synes vi nok bare ikke – lige der midt i frustrations øjeblikket.) Og det er iøvrigt en helt anden snak.

Jeg er er varm anbefaler, af at skrive. Jeg skriver selv en masse og har altid gjort det. Lige siden jeg var lille. Før jeg overhovedet kunne skrive, brugte jeg bare det at tegne. Mange ting kommer på plads i dit indre, imens du er i færd med at skrive. Du får en dybere bevidsthed og kloghed omkring dig selv og dine mønstre. Det er da meget rart ikk? For det er nemlig begyndelsen til at ændre på det, som vi ikke kan lide mere.

Nogle gange har vi bare brug for, at få det ud på en eller anden måde. Tit kan vi smide det ud igen, når vi har sovet på det, som Stoffer her ovenover anbefaler. For så fylder det ikke længere inden os mere.

God skrivelyst ♥

PS. Hvis du ingen frustrationer har – så kan du jo skrive de gode og glade tanker ned. Det har jeg skrevet om her på bloggen før.

Eller du kunne skrive et par julekort 🙂