Et sjælefuldt frikvarter

En af mine ynglingsting er at gå lange ture i naturen. Især når solen skinner.☀️

Selvom det er en af mine ynglingsbeskæftigelser, så er det bare ikke altid, jeg får sparket mig selv bagi og kommet ud, når tiden er til det. Det kan man jo undre sig over, når nu jeg bliver så glad i låget af det. For det er mit frirum. Tankerne flyver, ideerne lander og beslutninger bliver taget. Nye historier får liv, inden de bliver skrevet ned. Refleksioner over mit arbejde og livet i det hele taget har frit legerum, uden at blive forstyrret af andre end spætten der hakker i træet. Andre gange er det nærmest en slags meditation, uden postyr i tankevirksomheden på 1. Salen, bare sådan at lytte til fuglefløjt, mærke vinden blæse og solen varme mine kinder. Smage foråret er på vej.

Det er godt for sjælen at tage sig sådan en pause fra hverdagens hurtighed og til tider overfladiske verden. Trække vejret dybt ned i maven. Skærpe dine sanser. Bare være. Altsammen for at skabe ro inden i kroppen og i sindet midt i en larmende verden der tromler derudaf. For at balancere dit nervesystem, så du kan slippe spændingerne og lade skuldrene falde lidt længere ned. Sådan et frikvarter har vi alle brug for. Fylde os op med god energi, så vores overskud kan hjælpe os igennem de svære tider. For sådan er livet jo. Op og nedture. Vi kan ikke selv styre, hvad der sker ude omkring os, men vi kan vælge hvordan vi takler livets hændelser. Om vi vil passe på os selv og andre. Om vi vil leve med hjertet. Empati og omsorg – både for os selv og vores medmennesker. Der tror jeg vil gøre vores egen verden til er rart sted at være.

Husker du at tage et frikvarter i ny og næ?

Reklamer

Et øjeblik af ren lykke…..

Imorges over morgenmaden og morgenkaffen blev jeg ramt, lige i hjertet, af den der rene lykkefølelse. Har du prøvet det? At sidde der og nyde din morgenmad og pludselig bare mærke lykken fylde dig ud. I din krop, i dine celler i dine tanker. Jeg aner ikke hvad der satte det igang. Men pludselig følte jeg mig fuldstændig overstrømmet med taknemmelighed og lykke over mit liv. Over hver enkelt lille ting. De små detaljer. Hverdags livet. De store oplevelser. ALT! Men mest af alt – kærligheden. Al den kærlighed som jeg har i mit liv. Alt det kærlighed, som jeg er omgivet af. Det jeg får og det jeg selv giver. Jeg følte mig i det øjeblik, som verdens heldigeste kvinde.

Så mens jeg sad der, midt i hverdagen, midt i morgenkaffen, ramt af lynet med ren lykke. Den pureste form. Med tårer der fyldte mine øjne af bar overvældelse og følte mig i en slags zen tilstand. Så prøvede jeg ihærdigt at holde fast i følelsen. For hvem vil ikke det? Gå rundt i livet med en følelse af at være total lykkelig? Hele tiden. Glemme alt det andet. Stræber de fleste ikke efter det?

Indtil det et kort øjeblik efter, gik op for mig, at det ikke er muligt. Og at det er det, jeg altid gør. Prøver at holde fast i det der var, fordi det føles så fantastisk. Så da jeg slap grebet og bare koncentrerede mig, om det der fyldte mig, dér i nuet. I hvert eneste lille øjeblik og nød til fulde den vidunderligste følelse af lykkelighed. Som kom helt bag på mig – der midt i morgenkaffen. Og lod det hele sive ind i min krop. Sugede til mig, så jeg er loaded til resten af dagen. Gloede med tårer i øjnene på Mimmo (min dejlige mand) og tænkte igen, at jeg er den heldigseste kvinde i hele verden, at have ham.

Da gik det op for mig, på grund af det der mærkelige blik, han kiggede på mig med. At jeg må have lignet én, som var påvirket, af et eller andet euforiserende. (Det var jeg jo sådan set også….det euforiserende var “bare”livet.) At han jo ikke anede hvad der foregik inde i min verden, lige der. Og hvordan skulle han også vide det. Hvordan skulle jeg vide det, at man midt i kaffen kunne blive ramt af sådan et lykkeligt øjeblik.

About time!

Tænk hvis vi kunne rejse tilbage i tiden! Så ville der nok være en ting eller to, som jeg ville have ændret. Velvidende at ALT hvad vi går igennem – er noget vi lærer af og giver os de erfaringer, som vi har brug for.

Jeg så denne film i flyet-på vej til Boston. About time (Det hedder filmen altså, men også about time, at jeg skulle til USA :-)) Og hvilken herlig film! Den indeholder lidt af det hele, krydret med den gode, velkendte, engelske humor.
Kærlighed, sorg, familie og de store spørgsmål til livet. En virkelig varm og skøn film, som jeg bare lige ville anbefale til jer.

Især fordi den emmer af nærvær og det at få det bedste ud af hver eneste dag vi har. Nyde de små øjeblikke lige så vel som de store. At tage ansvar for sig selv og hvordan vi vælger at leve vores liv. Være taknemmelig og bare være i nuet.
Alt det er jo lige mig, mit motto, mit liv, mit arbejde – det jeg står for.

“We are all traveling through time together everyday of our lives. All we can do is do our best.”