Kærlighed fremfor alt!

Billede

Love rocks! 

Det kan vi vidst alle ret hurtigt blive enige om. (Pånær lige dem, som sidder med et knust hjerte lige nu.) Men før eller siden, har vi alle brug for kærlighed. 

Kærlighed betyder alt – for havde vi ikke det – hvad ville der så være, at leve for?

Nå men denne her blog handler egentlig ikke om det, som du måske tror. Jo den handler om kærlighed, men ikke om forhold og sådan.

Jeg fik lige lyst til, at skrive om hvad der sker – når vi vælger kærligheden i en situation, hvor sfæren er fyldt med negativitet og irritation.

Du kender sikkert selv den følelse af at være sk#de sur. (Og det kan der jo være masser af grunde til, som vi ikke behøver komme ind på nu) Vores humør plejer at afspejle sig i verdenen, det kan være vores børn, der bliver fuldstændig umulige og krævende, vores partner er møg irriterende eller noget helt tredie. Når vi er i den situation, bliver vi irriteret, snerrer og råber måske endda. Og vupti – så har vi meget hurtigt  skabt en virkelig dårlig stemning, som kan være rigtig svær, at komme ud af.

Og så er det her, jeg byder ind med dette blog indlægs gode råd, til næste gang du er i den situation:-) For når du mærker den følelse af, at have lyst til at tale grimt eller blive gal i skralden – så prøv, at træde tilbage og ud af den sure trædemølle. Træk vejret. Helt ned i maven. Måske flere gange, for lige at komme ud af følelsen og prøv i stedet at tænke “Hvad ville kærligheden gøre lige nu? Hvad ville kærligheden sige?

Jeg lover dig for, at hvis du kan gøre det, så vender det hele og du får skabt et kærlighedsfuldt rum i stedet for. Og det afspejler sig også i omverdenen. Vores humør smitter jo og jo mere positivitet du får skabt – jo nemmere og sjovere er det at være i.

Vi kan også nemt blive påvirket af en sur kollega eller veninde. Vi ved også hvor tydeligt man mærker den dårlige stemning og at vi ikke rigtig har lyst til at være i det. Men nogle gange skal der egentligt så lidt til at vende det hele. Så prøv med “Hvad ville kærligheden gøre nu? Hvad ville den sige?”

Det er ikke hver gang det lykkes for mig, at få det det gjort. Men når det gør – så føler jeg mig SÅ overskuds agtig og det føles sgu godt. Og det smitter jo også af på andre 🙂 

Så det er bare om at komme igang – du bliver så glad af det  ♥♥♥

Reklamer

Min personlige beretning om frygt og modstand.

 

                                                              Billede

Imorges vågnede jeg med sådan en uro i kroppen. Du ved den der følelse af ondt i maven og ikke noget spor af energi. På trods af, at jeg havde sovet de timer, som jeg har brug for.

Det er ikke en særlig rar fornemmelse, det kan faktisk være rigtig ubehageligt og næsten ikke til, at være i – især når det står på i længere tid. Heldigvis blev jeg ret hurtig klar over, hvad det egentlig handlede om. Lige der i mens jeg stod og smurte madpakker til børnene, slog det mig, som et pludselig vindpust. BLING!

Jeg har her på det sidste været i en meget kraftig vækst. Det hele er gået meget hurtigt. På den gode måde! Sådan på den helt vild fede måde. Indenfor den sidste uge har jeg givet det tid og ro til at lande i mig. Sådan så det hele lige falder på plads i kroppen og jeg kan følge med bevidstheds mæssigt. 

Jeg har samtidig kunne mærke, at jeg har flyttet mig. Og er nu klar til, til at flytte mig yderligere op til næste “level”, eller tættere ind mod min kerne. Du må selvom hvordan du siger det – For mig er det det samme. Det vil sige, at det også indebærer, at jeg skal kaste mig ud på dybt vand. Jeg skal ud over mine grænser og turde vise meget mere af hvem jeg er. Jeg skal gøre noget, som jeg ikke har gjort før og det er f#ndens angst provokerende. 

Alt det kan jeg mærke indeni. Jeg kan mærke det på mit humør. Mit energi niveau. Min sårbarhed. Min balance. Jeg kan mærke det fysisk  som træthed, uro i kroppen, ondt i maven, hjertebanken og kvalme. Det sætter sig på alle mulige måder i kroppen og er forskelligt hvilke symptomer der kommer – alt efter hvem vi er og hvad det tricker inden i os.

Oppe i mit hoved er der larm i form af min indre kritiker, egoet eller hvad du vil kalde det (Måske skulle vi give det et navn som Adolf eller noget. Bare for sådan nemmere at forholde sig til det:-), så bliver den ellers så alvorlige stemme også lidt komisk) som virkelig højt og støjende prøver at fortælle mig, at jeg IKKE skal gøre det. Jeg skal blive, hvor jeg er nu og overhovedet ikke prøve at gøre noget andet. For “hvem tror du du er? Det kan du ikke finde ud af. Hvem gider også høre på dig. Du er da ikke dygtig nok. Alle de andre er meget bedre end dig. Det er dumt at gøre, for du mister det du har nu” osv osv. Meget overbevisende ord, som er utrolig nemme, at forstå og genkende. Et trygt sted at være, men alligevel ikke. For det er ikke et rart sted at være og selvværdet daler lige 1 meter ned. Det samme gør energien. Det påvirker også omverdenen, som jeg spejler mig i. En mørk ring at komme ind i og svær at komme ud af. Jeg ved det – for jeg har jo været der for mange år siden, da jeg var syg med stress.

Inde bag alt det, som jeg lige har beskrevet, mærker jeg følelsen af, at ville det. Jeg ved, at det er den rigtige vej for mig at gå. Jeg kan mærke det et sted indeni, at det føles godt. Også er det, at jeg ved, at jeg skal gøre det alligevel. Selvom jeg er bange. Selvom jeg er utryg. Selvom jeg ikke ANER hvad der kommer til at ske og jeg overhovedet ikke kan kontrollerer noget som helst.  At min krop reagerer som den gør og “Adolf” støjer så voldsomt, er endnu tegn på – at jeg er på rette vej. Det er modstanden på at turde. Det er nemlig frygtens stemme. Og den har jeg forlængst besluttet mig for, IKKE skal have lov til, at styre mit liv.

Jeg begiver mig ud på endnu en ny vej i tåge og sikkert også med masser af forhindringer undervejs, som jeg falder over. Men sagen er, at jeg gør det alligevel. På trods af, at jeg er sk#de utryg og bange. Jeg rejser mig altid igen – endnu klogere og stærkere end før. Og det giver livsglæde og frihed, til at leve lige præcis dét liv, som jeg drømmer om. 

En lille personlig beretning i håb om, at inspirere dig til, ikke at frygte hvad dit hjerte begærer ♥  ♥  ♥

 

 

About time!

Tænk hvis vi kunne rejse tilbage i tiden! Så ville der nok være en ting eller to, som jeg ville have ændret. Velvidende at ALT hvad vi går igennem – er noget vi lærer af og giver os de erfaringer, som vi har brug for.

Jeg så denne film i flyet-på vej til Boston. About time (Det hedder filmen altså, men også about time, at jeg skulle til USA :-)) Og hvilken herlig film! Den indeholder lidt af det hele, krydret med den gode, velkendte, engelske humor.
Kærlighed, sorg, familie og de store spørgsmål til livet. En virkelig varm og skøn film, som jeg bare lige ville anbefale til jer.

Især fordi den emmer af nærvær og det at få det bedste ud af hver eneste dag vi har. Nyde de små øjeblikke lige så vel som de store. At tage ansvar for sig selv og hvordan vi vælger at leve vores liv. Være taknemmelig og bare være i nuet.
Alt det er jo lige mig, mit motto, mit liv, mit arbejde – det jeg står for.

“We are all traveling through time together everyday of our lives. All we can do is do our best.”