Chokolade dadel kugler.

11266646_971137736253280_8329922544674188849_n

De her krudtugler lavede jeg i går, på grund af en pludselig craving for søde sager. De smagte himmelsk og mættede min lækkersult. De er (rimelig) sunde og super hurtige, at lave. Ingredienserne var, hvad jeg lige havde i mit køkken.

Flere har spurgt mig om opskriften og den vil jeg så prøve, at videregive her. Idet at jeg ikke rigtig gør mig i opskrifter, men mere  putter i, hvad jeg lige synes, så er det cirka mål. Desuden er nogle dadler mere tørre end andre og kræver ergo mere væde. But here goes:

Chokolade dadel kugler med rom smag.

200 g. udstenede dadler

ca. 1/2 dl espresso

50 g. Usødet kakao pulver

50 g. kokos

Rom essens efter smag.

50 g. hakket mørk chokolade (Min var over 80 %)

Bland det hele sammen (undtagen chokoladen) i en blender eller hvad du nu har til rådighed. (Jeg brugte min stavblender)

Den hakkede chokolade putter jeg i til sidst, da jeg godt kan lide den groft hakket.

Hvis massen er for tør, blander du blot lidt mere kaffe i. Og omvendt, så blander du bare mere kokos eller kakao i, hvis det er for vådt. Smag til – også for at vurdere hvor meget rom essens du vil have i. Man kan også bruge pebbermynte dråber, hvis man mere er  til det.

Rul til små eller store kugler i kokos, kakao pulver, frysetørret hindbær, lakridspulver eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser 🙂

Velbekomme og god fornøjelse. 😉

Reklamer

Julekalender 8. December

Image

2. Søndag i advent.

Adventslyset er tændt, duften af kanel fylder huset og her emmer af varm julestemning. Vi fejrer adventssøndag med noget über lækkert, for chokolade elskere. Guf til ganen for de kræsne!

Adventsgaven er en æske med 16 ægte håndlavede chokolader fra min ynglings chokolade butik Chokolade Paradis. Der bliver lagt kærlighed i hvert et stykke, som er produceret af gode råvarer og lækker kvalitets chokolade. Et bid af den smagfulde chokolade, hvor hver en nuance træder i harmonisk kraft – er som at smage et bid af himlen. En nærværs oplevelse, som du ikke må gå glip af.

For at vinde denne underskønne gaveæske, skal du blot skrive en kommentar om hvad nærvær i julen betyder for dig.

Du må meget gerne like og dele med dine venner også ♥

Lodtrækning af gaven sker lørdag d. 14. December og vinderen får direkte besked og bliver offentliggjort her på bloggen.

Hvis du har en sød tand og ikke kan vente til på lørdag, så kan du kigge forbi ChokoladeParadis butikken, som ligger i hjertet af København.

Chokoladeparadis
Rosengården 14 
1174 København K

Tlf. 33 13 73 73

——————————————————————————————————————————————————————————

Tillykke til Monique, som er den heldige vinder af en lækker æske håndlavet chokolade.