Kaos i familien!

Billede

Hold nu op for en morgen vi havde her i Ripullone familien! 

Vi vågnede ALT for sent – og fandt så ud af – at mellemste sønnike skulle på Bakken med klassen. Han havde godt nok luftet det igår aftes for mig. (Da jeg kom hjem sent fra et fantastisk og intensivt tre dages seminar, som jeg havde været på hele fredag, lørdag og søndag – så har været en aneeeelse træt)

Jeg havde også læst på intra, at de ville flytte Natur/teknik timerne ud i Dyrehaven idag. Men der stod ingenting om, at de skulle på bakken, prøve forlystelser og kunne blive bagefter med tilladelse fra forældrene.  Så i min træthed tænkte jeg, at det nok bare var en tur til Dyrelivet i dyrehaven de skulle til i skole timerne. 

Men 20 min før han skulle stå klar på stationen – fandt vi så ud af det. Skønt!!!! Madpakken og drikkelse skulle gøres klar. En tur taske skulle pakkes med de remedier han skulle have med og samtidig snakkede han om, at hvis nogle skulle blive efterfølgende for at prøve forlystelser – så skulle lærerne have besked. Det var der vidst nok nogle, som skulle – så det ville han selvfølgelig også gerne. Kontanter havde vi heller ingen af – så vi måtte også en tur til en hæve automat først. Straks gik min hjerne i lås. Alt hvad der var i mit hoved – var kaos. Madpakker, morgenmad, hvem skulle blive på Bakken og hvad så med afhentning, kontanter der skulle hæves først i banken og en lillebror som blev ved, med at stå og kalde på mig til noget hjælp med noget idræts tøj. Han havde nemlig også travlt og jeg havde desuden lovet ham, at vi skulle cykle sammen i skole. Mit hjerte hamrede hurtigt og jeg kunne overhovedet ikke lige se det sjove i denne her situation.

Jeg må indrømme, jeg gik lidt i panik og begyndte, at stresse. Og det ved vi jo alle, at det IKKE er løsningen på noget godt. Prøvede febrilsk at få fat i andre forældre – som forhåbentlig havde mere styr på det end os – men uden held. Begyndte så at skyde skylden på alt andet end mig selv. I kender det nok…..”det er for dårligt, at der ikke står noget på intra”. …….Til min søn “Hvorfor har du heller ikke sagt noget om det før….nu må du også til, at tage ansvar” “Jeg kan ikke være alle vegne og huske alting for alle – især ting jeg ikke får besked om” og bla bla bla……og mere bla bla bla.

Når vi stresser – låser vores hjerne og vi mister den kreative tænkning. Det vil sige, at vi gør det sværere for os selv. Egentlig udsætter vi os for unødvendig stress, som ikke er sundt. Som her i min situation. Min krop kunne mærke det, på en ikke rar måde, mit humør var heller ikke rart og jeg skød med skarpt og gik i offerrollen. Det påvirker naturligvis alt og alle omkring mig. Det kunne nemt have forsat hele dagen og jeg kunne have sendt min familie ud af døren på den måde. Men heldigvis mindede jeg mig selv om min egen prædiken.

Træk vejret

Stop op! Træk vejret! Dybt ned i maven og puuust ud. Sådan! Mere behøver der ikke at skulle til. Når du er i en situation du ikke bryder dig om, så stop op. Det hjælper os, til at komme på rette spor igen og den kreative tænkning kommer tilbage. Du får jordforbindelse og du bliver nærværende i nuet. 

Vi har altid friheden til at vælge hvordan vi vil reagere på en situation. Så slemt var det jo heller ikke. Herregud! Så jeg valgte, at tage det stille og roligt. Og da jeg havde taget den beslutning – gik det hele lidt nemmere. Sådan da. For yngste manden nåede at blive ked af, at vi ikke kunne nå – at cykle i skole. Også var der ikke det, som var i vejen. Det hele blev remset op. En reaktion på min panik og stress.

Jeg fik lyttet, trøstet og hjulpet ham. Alle kom alligevel positivt, lettere fortravlet men glade ud af døren.

Jeg fik undskyldt for min stressede opførsel. Og ikke mindst formåede, at være nærværende.

Det er trods alt en bedre start på dagen ♥

Har I også sådanne morgener engang imellem og hvad gør I? 

Del rigtig gerne jeres oplevelser i kommentar feltet nedenunder – til inspiration for mig og andre i ligende situationer. 

Reklamer

Drømmer du stort?

I sidste uge var yngstemanden herhjemme syg, hvilket gav os nogle dejlige hyggedage sammen. En af dagene så vi filmen “TURBO”, imens vi lå under det varme tæppe på sofaen.

Jeg elsker at se animerede film sammen med børnene. (Og nu er det efterhånden kun vores yngste, som gider se dem – suk!)
Jeg elsker dem, for som regel har filmene altid et godt budskab til både os voksne og til børnene. Det bliver sagt i sjove replikker og giver alligevel stof til eftertanke.
Denne film er super sød. Den handler om en lille snegl – der har en drøm- Han har en drøm om at være hurtig og køre racerløb. Ja det virker jo som noget umuligt for en snegl. Men så er det at budskabet kommer ind her (som lige så godt kunne have været mit)

AT INGEN DRØM ER FOR STOR og ALT kan lade sig gøre.

Det er nok mere vores fast groede forventninger til hvordan det vil ske, hvordan det skal være og kan det overhovedet lade sig gøre, som vi måske nok må rumstere og flytte lidt rundt med.

Så hvis du og måske også dine børn 😉 er til animerede film med positive budskaber – så vil jeg varmt anbefale TURBO.

Den handler om at tro på sig selv og stå ved det du er.
Drømme stort og gå efter dine drømme og lad vær med, at lytte til ALLE dem som fortæller dig, at det er umuligt.
Vær istedet for sammen med andre, der tror på dig og motiverer dig. Kærlige og positive omgivelser.
Og som TURBO siger i filmen, da hans bror spørger ham dagen før racerløbet “Hvad vil du gøre, hvis du mister alle dine krafter/evner i morgen?” Så svarer han: (jeg citerer nu en snegl ;-))
“Then I better make the most of today”

Aj altså jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. De kan noget de animerede film til børnene:-)

God fornøjelse og gå efter dine drømme……husk det nu ♥ 🙂