Forår i luften og forårs tilbud.

spring-01

Foråret er allerede i gang. Bøgen er sprunget ud, blomster står i fuld flor og det lette og lyse er atter på vej ind i vores liv.

Jeg elsker denne tid på året. For efter en lang vinter, med hygge indendøre, mørke og kulde, er det lækkert med lysere dage. Solen der skinner og varmer mine kinder, fuglene som pipper i kor, ude foran mit vindue. Alt det, gør mig glad og giver mig overskud.

Apropos solen, når den skinner ind gennem vinduerne, så får jeg automatisk lyst til, at rydde op og gøre rent indenfor. Solens stråler afslører meget!!! Og det er jo meget almindeligt, at mange af os gør hovedrent eller forårsrent, som andre kalder det, på denne tid af året.

Det er dog ikke kun i vores ydre bolig, at vi har godt af, at rydde op og gøre rent. Det er også vigtigt, at vi plejer vores “indre bolig”. Vores krop, vores sjæl og vores sind. Det kan vi gøre på mange måder.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med det, som jeg er god til. Din krop, dit sind og din sjæl. Eller alle dele. Få ryddet op og gjort klar til alle de nye indtryk. Til lysere tider og sommeren i dig.

Jeg kan hjælpe dig via terapi og coaching. Meditation og afstressende mentor forløb. Og afbalancerende, afslappende krops behandlinger, som hjælper dig, til at slippe alt det gamle rod, der hober sig op i kroppen.

Når vi ophober og samler for meget inde i os, enten oppe i hovedet, som gør, at tankerne kværner rundt, dræner og tager vores energi. Eller i kroppen, hvor det sætter sig som, spændinger, sygdomme, skavanker og gør os trætte.

Hvem har ikke lyst til mere energi, livsglæde, nærvær og balance?

Netop nu har du mulighed for, at spare en del penge – for jeg har lavet nogle spændende forårstilbud til dig. Se bare med her:

Forårstilbud 

3 x 1 Time    = 1800,- Kr (Værdi 2100,-Kr)

3 x 1.5 Time = 2400,-Kr  (Værdi 2850,- Kr)

3 x 2 Timer   = 3000,- Kr (Værdi 3600,-Kr)

6 x 1 Time     = 3300,-Kr (Værdi 4200,- Kr)

6 x 1.5 Time  = 4500,-Kr (Værdi 5700,-Kr)

6 x 2 Timer    = 5700,-Kr (Værdi 7200,- Kr)

Skype session tilbud

Hvis du ikke har mulighed for, at besøge mig på klinikken, kan vi snakke sammen via skype.

Det kan være, at du bor i den anden ende af landet, ikke kan komme ud af døren af forskellige årsager eller du bare synes det er fedt, at kunne klare vores session hjemmefra. Så er der yderligere penge at spare i dette forårstilbud. (Det gælder selvfølgelig ikke kropsbehandlingerne :-))

Ved skype sessionerne trækkes yderligere 150,- Kr, fra ovenstående gældende priser.

Meditations Cden Ro og Balance er på tilbud til 90,-, ved køb i klinikken.

TIlbudene gælder ved køb, til og med 31. Maj 2015.

Glæder mig til at se dig 🙂

Knus Malene

PS. Du er mere end velkommen til at skrive en forårshilsen her i kommentar feltet nedenunder eller hvis du har nogle spørgsmål.

Jeg kan også kontaktes på mail@maleneripullone.dk eller på telefon 25 12 60 93

Reklamer

Få styr på dine tanker!

mj-more-val-than-thoughts-butterfly-pic-quote

Det er rigtig oppe i tiden, dét at være i nuet. Som om det er en ny trend, der har kørt de sidste mange år. Jeg arbejder selv rigtig meget med det. Både privat og i mit arbejde som psykoterapeut. Men sagen er, at der ikke er nogen fidus i det. Det er noget som vi alle har i os – den evne til at være nærværende i nuet – noget vi et eller andet sted, altid har kunne. Og i østen har man bevidst praktiseret det i tusindevis af år.

Men mange mennesker har svært ved, at være i nuet. Eller overhovedet finde ud af, hvordan man er i nuet. 

Der er masser af læsestof på markedet idag. Bøger, artikler, blogs eller kurser, workshops og retreats. Hundredevis af mennesker, der alle har forskellige meninger om hvordan og dét, at være i nuet. (Inklusiv mig selv)

Det kan forvirre én nogle gange. For mange vil så gerne gøre det så godt og følge den og den kur eller måde at gøre det på. Også er det, at det føles svært, fordi man måske sætter nogle forventninger op, til hvordan man tror, at det skal være.

Jeg synes, at det er fantastisk, at der er kommet så meget mer beviddsthed omkring dét, at skabe et godt og velfungerende liv for en selv. At vi alle fortjener at være lykkelige og hvordan selvudvikling og nærvær kan give så meget mere luksus kvalitet i ens liv.

Tanke fabrikken åbent 24/7

Egentligt er det virkelig simpelt. Men nogle gange er ting så simple, at vi komplicerer dem med vores tanker. Og tankerne er nemlig dem, der forstyrrer os i, at være i nuet. Oppe i vores hoved kværner tankemylderet 24/7.

Non stop! Som i hele tiden. Faktisk er det ofte de samme tanker der knudrer rundt deroppe i hovedet omkring ting, vi ikke aner noget om. Som bekymringer, hvordan fremtiden vil blive, eller om noget som vi gerne vil kontrollere.

Mange af tankerne er også styret af det, vi hver især har med med os fra vores opvækst. Det vi har lært. Så kommer der oveni også den indre kritiker, som gerne holder marathon tale/prædiken – hvis vi giver den lov. Forventningerne! Hvad fremtiden byder på. Fortidens sorger og glæder. For der er jo selvfølgelig også de glade kærlighedsfulde og taknemmelige tanker. Dem har vi jo også.

Få styr på tankerne – for du bliver hvad du tænker!

Vi kan ikke fungere uden tanker og tanker kan jo også være rigtig gode.Men du kan spørge dig selv….”Styrer tankerne mig? Har de et godt greb i mig og kører de rundt i manegen med mig? Hvor stort er cirkuset?”

For uanset hvad, så påvirker tankerne os. Positive som negative. De påvirker os helt ned i cellerne. I vores sind og i vores krop. Vi bliver det vi tænker! Bum! Basta!

Hvad byder du så dig selv?

Helt basalt – taler du pænt til dig selv? Vælger du de kærlighedsfulde og glade tanker frem for de negative og destruktive? Hvad fodrer du din krop og sind med? Og hvis det er meget dømmende og negative tanker, så spørg også lige …..Hvorfor har jeg så lidt respekt for mig selv, at jeg lader MIG tale sådan til MIG? Det ville du jo ikke gøre til en anden vel?

Hvad vælger du at programmere dine celler med?

Tænk lidt over det og vær helt ærlig.

Bliv din egen chef!

Og hvis du vil gå rigtig til den og møde selvudviklling Så skriv spørgsmålene og dine svar ned på et stykke papir. Du får så meget godt ud af det bagefter og hey – når du er færdig, så har du været nærværende og været i nuet på et og samme tid. Det er sgu da meget godt og effektivt:-) Oven i købet har du brugt tiden på noget dybt, som at lære dig selv bedre at kende. Du har taget ansvar for dine tanker og med det er du faktisk blevet din egen chef. Det giver dig en frihed til, at ændre på det som du ikke kan lide og få det som du vil have det.

I stedet for at tænke de samme gamle tanker om og om igen, som du alligevel ikke kan bruge til noget alligevel, har du nu muligheden for, at åbne dit hjerte og lytte og være tilstede med det.

Held og lykke ♥♥♥

Min personlige beretning om frygt og modstand.

 

                                                              Billede

Imorges vågnede jeg med sådan en uro i kroppen. Du ved den der følelse af ondt i maven og ikke noget spor af energi. På trods af, at jeg havde sovet de timer, som jeg har brug for.

Det er ikke en særlig rar fornemmelse, det kan faktisk være rigtig ubehageligt og næsten ikke til, at være i – især når det står på i længere tid. Heldigvis blev jeg ret hurtig klar over, hvad det egentlig handlede om. Lige der i mens jeg stod og smurte madpakker til børnene, slog det mig, som et pludselig vindpust. BLING!

Jeg har her på det sidste været i en meget kraftig vækst. Det hele er gået meget hurtigt. På den gode måde! Sådan på den helt vild fede måde. Indenfor den sidste uge har jeg givet det tid og ro til at lande i mig. Sådan så det hele lige falder på plads i kroppen og jeg kan følge med bevidstheds mæssigt. 

Jeg har samtidig kunne mærke, at jeg har flyttet mig. Og er nu klar til, til at flytte mig yderligere op til næste “level”, eller tættere ind mod min kerne. Du må selvom hvordan du siger det – For mig er det det samme. Det vil sige, at det også indebærer, at jeg skal kaste mig ud på dybt vand. Jeg skal ud over mine grænser og turde vise meget mere af hvem jeg er. Jeg skal gøre noget, som jeg ikke har gjort før og det er f#ndens angst provokerende. 

Alt det kan jeg mærke indeni. Jeg kan mærke det på mit humør. Mit energi niveau. Min sårbarhed. Min balance. Jeg kan mærke det fysisk  som træthed, uro i kroppen, ondt i maven, hjertebanken og kvalme. Det sætter sig på alle mulige måder i kroppen og er forskelligt hvilke symptomer der kommer – alt efter hvem vi er og hvad det tricker inden i os.

Oppe i mit hoved er der larm i form af min indre kritiker, egoet eller hvad du vil kalde det (Måske skulle vi give det et navn som Adolf eller noget. Bare for sådan nemmere at forholde sig til det:-), så bliver den ellers så alvorlige stemme også lidt komisk) som virkelig højt og støjende prøver at fortælle mig, at jeg IKKE skal gøre det. Jeg skal blive, hvor jeg er nu og overhovedet ikke prøve at gøre noget andet. For “hvem tror du du er? Det kan du ikke finde ud af. Hvem gider også høre på dig. Du er da ikke dygtig nok. Alle de andre er meget bedre end dig. Det er dumt at gøre, for du mister det du har nu” osv osv. Meget overbevisende ord, som er utrolig nemme, at forstå og genkende. Et trygt sted at være, men alligevel ikke. For det er ikke et rart sted at være og selvværdet daler lige 1 meter ned. Det samme gør energien. Det påvirker også omverdenen, som jeg spejler mig i. En mørk ring at komme ind i og svær at komme ud af. Jeg ved det – for jeg har jo været der for mange år siden, da jeg var syg med stress.

Inde bag alt det, som jeg lige har beskrevet, mærker jeg følelsen af, at ville det. Jeg ved, at det er den rigtige vej for mig at gå. Jeg kan mærke det et sted indeni, at det føles godt. Også er det, at jeg ved, at jeg skal gøre det alligevel. Selvom jeg er bange. Selvom jeg er utryg. Selvom jeg ikke ANER hvad der kommer til at ske og jeg overhovedet ikke kan kontrollerer noget som helst.  At min krop reagerer som den gør og “Adolf” støjer så voldsomt, er endnu tegn på – at jeg er på rette vej. Det er modstanden på at turde. Det er nemlig frygtens stemme. Og den har jeg forlængst besluttet mig for, IKKE skal have lov til, at styre mit liv.

Jeg begiver mig ud på endnu en ny vej i tåge og sikkert også med masser af forhindringer undervejs, som jeg falder over. Men sagen er, at jeg gør det alligevel. På trods af, at jeg er sk#de utryg og bange. Jeg rejser mig altid igen – endnu klogere og stærkere end før. Og det giver livsglæde og frihed, til at leve lige præcis dét liv, som jeg drømmer om. 

En lille personlig beretning i håb om, at inspirere dig til, ikke at frygte hvad dit hjerte begærer ♥  ♥  ♥

 

 

About time!

Tænk hvis vi kunne rejse tilbage i tiden! Så ville der nok være en ting eller to, som jeg ville have ændret. Velvidende at ALT hvad vi går igennem – er noget vi lærer af og giver os de erfaringer, som vi har brug for.

Jeg så denne film i flyet-på vej til Boston. About time (Det hedder filmen altså, men også about time, at jeg skulle til USA :-)) Og hvilken herlig film! Den indeholder lidt af det hele, krydret med den gode, velkendte, engelske humor.
Kærlighed, sorg, familie og de store spørgsmål til livet. En virkelig varm og skøn film, som jeg bare lige ville anbefale til jer.

Især fordi den emmer af nærvær og det at få det bedste ud af hver eneste dag vi har. Nyde de små øjeblikke lige så vel som de store. At tage ansvar for sig selv og hvordan vi vælger at leve vores liv. Være taknemmelig og bare være i nuet.
Alt det er jo lige mig, mit motto, mit liv, mit arbejde – det jeg står for.

“We are all traveling through time together everyday of our lives. All we can do is do our best.”