Om

Hvem er jeg?

Mit navn er Malene Ripullone, jeg er psykoterapeut og forfatter. Jeg skriver historier om livet og dets udfordringer, kærlighed, store følelser og selvudvikling  – skrevet ud fra et psykologisk aspekt. Siden jeg var helt lille har jeg elsket at skrive og har siden dengang følt mig passioneret omkring historiefortælling  på skrift. Jeg kan stadigvæk slet ikke lade være. Jeg elsker at lade mig inspirere, leve mig ind i den fiktive verden, både i mine egne bøger eller i andres.

Jeg arbejder som psykoterapeut med speciale i nærvær og er uddannet fra Psykoterapeutisk Institut i København. At hjælpe andre til selvindsigt, ro, balance og nærvær i deres hverdag, er en af mine andre store passioner. Med den tanke, at alle fortjener at være lykkelige, guider jeg blidt mine klienter til at forstå sig selv, til at tage ansvar for deres valg og handlinger, så deres liv kan forme sig præcis som de ønsker.

Jeg bor i nordsjælland sammen med min mand gennem 24 år og vores 3 sønner. Oprindelig er jeg uddannet hud,- og kropsterapeut, makeupartist, og arbejdede de mange første år af mit voksenliv med det, både i Danmark og i udlandet.

Efter en lang sygdomsperiode med stress skiftede jeg retning, ikke kun i mit arbejdsliv men jeg ændrede hele min livsstil. Jeg var klar over at der skulle en større ændring til, for at jeg ville trives og føle glæde i min hverdag igen. Men det var lettere sagt en gjort. Mit selvværd var helt i bund  og inde bag den selvsikre facade var jeg usikker, sårbar og i tvivl om hvem jeg overhovedet var. Det førte til en uddannelse som psykoterapeut og en vedvarende, grundig selvransagelse i en søgen efter mig selv. Jeg er dybt optaget af, at vejen til et lykkeligt liv går via selvindsigt, nærvær og at turde lytte til sit hjerte.

Jeg arbejder med fokus på både krop, sind og sjæl og at det hele hænger sammen. Derigennem oplever jeg virkelig store løft hos mine klienter.

Meditation & Cd

Meditation og visualisering bruger jeg selv privat til enten at lade op, slappe af eller til at ændre mit mindset. Effekten er stor, derfor arbejder jeg selvfølgelig også med det sammen med de af mine klienter, som ønsker det. I mine workshops, forløb og kurser er det altid en naturlig, integreret del af undervisningen.

Min cd Ro & Balance har hjulpet og hjælper stadigvæk mange, både børn og voksne, til tryghed, bedre selvværd, nærvær og positiv energi. Den modvirker stress og søvnproblemer og hjælper med at skabe en god kropsbevidsthed. Den kan købes hos mig ved at bestille den lige her. 

Jeg elsker naturen og hvad den kan gøre for os. Aromaterapi er en tredje af mine store passioner. Jeg bruger det i mit arbejde, samt dagligt til alverdens ting i min og min families hverdag. Udover det underviser jeg i aromaterapi og hvad det betyder for vores velvære i krop, sind og sjæl.

Om bloggen

HER PÅ SIDEN, BLOGGER JEG OM LIDT AF HVERT. MEST AF ALT OM MIT LIV, MIT ARBEJDE OG OM ALT HVAD DER HAR OM NÆRVÆR, BØGER, SKRIVEPROCESSEN OG EN TAKNEMMELIG LEVESTIL AT GØRE.

Med indlevelse fortæller jeg om finurlige oplevelser, almindeligt hverdags liv med vasketøj, madpakker og mangel på tid. Jeg giver brugbare fif til mere nærvær, overskud og glæde i hverdagen. Måske kommer der en opskrift i ny og næ og her vil helt sikkert komme gode tilbud, konkurrencer og Give Away`s.

Ja her er åbent for næsten alt, hvad der har med vital sundhed og velvære for krop, sind og sjæl. Humor og en masse hjertesnak 🙂

Jeg ønsker bare at sprede kærlighed og positiv inspiration.

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller nogle gode ideér, som du synes skal med her på bloggen enten nedenunder i kommentarfeltet eller på mail.

Hvis du har lyst til at blive inspireret, lære dig selv bedre at kende, bruge mindful nærvær og være mere taknemmelig i din hverdag. Fylde dig mentalt og fysisk med fornyet energi og overskud, så er du velkommen til at kigge dig omkring herinde.

Mor – Hustru – Livsnyder – Forfatter – Krops,- og Psykoterapeut – Kursus og workshop leder – Foredragsholder – Meditationstræner – Aromaterapeut – Stifter af Nærvær i hverdagen konceptet

VELKOMMEN TIL MIT UNIVERS.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s