Prøv noget nyt!

IMG_2621.JPG

Jeg synes godt nok, at jeg har bagt mange kager her i September måned. (Som I kan se på billedet)
September måned er en af vores store fødselsdags måneder herhjemme, hvor vores to ældste drenge har fødselsdage .
Nu er vi en meget kage glad familie. Jeg elsker at bage og har altid elsket det. Nogle gange kan det være helt mediativt for mig.
(Dog ikke hvis det er under tidspres!)

Men har jeg god tid og jeg kan gå og hygge mig ude i køkkenet- så stor nyder jeg det sørme. Og når der er noget man nyder. at lave, så bliver man også glad 😃
En anden ting jeg også bliver glad af, er at smage kagerne. Det er da lykken, når man har en sød tand, som jeg 😜

Nu er det bare sådan, at min kost Idag ikke indeholder sukker og gluten. Jeg ændrede min kost markant for 1 1/2 år siden, hvilket har været helt fantastisk for mig.
Så når jeg bager og jeg også selv vil smage (det vil jeg jo så frygtelig gerne) prøver jeg mig frem med forskellige opskrifter drysset med lidt Malene inspiration😊 lavet uden gluten og sukker. Det er ikke altid lige nemt, skulle jeg hilse at sige😜

Det går ikke altid godt, når man er ny i et felt. Sådan er det jo også ude i livet.

Når vi ændrer os og ønsker os noget andet end det vi har, så må vi også kaste os ud i det og prøve os frem med noget nyt og anderledes indtil vi netop finder det, som vi kan lide. Vi lærer af fejlene undervejs.

Det er det samme med mine kager. Utroligt som jeg kan få alt til at spejle sig i selvudvikling og indre arbejde 😉

Jeg ville egentlig ikke så meget andet med denne blog, end lige at opsummere, at efter mange bommerter i nye sunde kage forsøg- synes jeg nu, at jeg med glæde kan sige (og spise ho ho), at jeg er blevet rimelig god😃

Så hvis du står midt i noget nyt, uanset hvad det er og du føler det bare går ad Pommern til. Fortvivl ikke. Hvis det er den vej du vil, så bliv ved med at prøve. For hver eneste gang lærer du noget nyt og får mere erfaring.
Alle skal lære først.
At tage det første skridt, også det næste og næste er en del af livet.

Vi bliver bare så pokkers dovne og trygge, at vi nogle gange glemmer, at rykke os ud over kanten.

Reklamer