Et sjælefuldt frikvarter

En af mine ynglingsting er at gå lange ture i naturen. Især når solen skinner.☀️

Selvom det er en af mine ynglingsbeskæftigelser, så er det bare ikke altid, jeg får sparket mig selv bagi og kommet ud, når tiden er til det. Det kan man jo undre sig over, når nu jeg bliver så glad i låget af det. For det er mit frirum. Tankerne flyver, ideerne lander og beslutninger bliver taget. Nye historier får liv, inden de bliver skrevet ned. Refleksioner over mit arbejde og livet i det hele taget har frit legerum, uden at blive forstyrret af andre end spætten der hakker i træet. Andre gange er det nærmest en slags meditation, uden postyr i tankevirksomheden på 1. Salen, bare sådan at lytte til fuglefløjt, mærke vinden blæse og solen varme mine kinder. Smage foråret er på vej.

Det er godt for sjælen at tage sig sådan en pause fra hverdagens hurtighed og til tider overfladiske verden. Trække vejret dybt ned i maven. Skærpe dine sanser. Bare være. Altsammen for at skabe ro inden i kroppen og i sindet midt i en larmende verden der tromler derudaf. For at balancere dit nervesystem, så du kan slippe spændingerne og lade skuldrene falde lidt længere ned. Sådan et frikvarter har vi alle brug for. Fylde os op med god energi, så vores overskud kan hjælpe os igennem de svære tider. For sådan er livet jo. Op og nedture. Vi kan ikke selv styre, hvad der sker ude omkring os, men vi kan vælge hvordan vi takler livets hændelser. Om vi vil passe på os selv og andre. Om vi vil leve med hjertet. Empati og omsorg – både for os selv og vores medmennesker. Der tror jeg vil gøre vores egen verden til er rart sted at være.

Husker du at tage et frikvarter i ny og næ?

Reklamer

Et øjeblik af ren lykke…..

Imorges over morgenmaden og morgenkaffen blev jeg ramt, lige i hjertet, af den der rene lykkefølelse. Har du prøvet det? At sidde der og nyde din morgenmad og pludselig bare mærke lykken fylde dig ud. I din krop, i dine celler i dine tanker. Jeg aner ikke hvad der satte det igang. Men pludselig følte jeg mig fuldstændig overstrømmet med taknemmelighed og lykke over mit liv. Over hver enkelt lille ting. De små detaljer. Hverdags livet. De store oplevelser. ALT! Men mest af alt – kærligheden. Al den kærlighed som jeg har i mit liv. Alt det kærlighed, som jeg er omgivet af. Det jeg får og det jeg selv giver. Jeg følte mig i det øjeblik, som verdens heldigeste kvinde.

Så mens jeg sad der, midt i hverdagen, midt i morgenkaffen, ramt af lynet med ren lykke. Den pureste form. Med tårer der fyldte mine øjne af bar overvældelse og følte mig i en slags zen tilstand. Så prøvede jeg ihærdigt at holde fast i følelsen. For hvem vil ikke det? Gå rundt i livet med en følelse af at være total lykkelig? Hele tiden. Glemme alt det andet. Stræber de fleste ikke efter det?

Indtil det et kort øjeblik efter, gik op for mig, at det ikke er muligt. Og at det er det, jeg altid gør. Prøver at holde fast i det der var, fordi det føles så fantastisk. Så da jeg slap grebet og bare koncentrerede mig, om det der fyldte mig, dér i nuet. I hvert eneste lille øjeblik og nød til fulde den vidunderligste følelse af lykkelighed. Som kom helt bag på mig – der midt i morgenkaffen. Og lod det hele sive ind i min krop. Sugede til mig, så jeg er loaded til resten af dagen. Gloede med tårer i øjnene på Mimmo (min dejlige mand) og tænkte igen, at jeg er den heldigseste kvinde i hele verden, at have ham.

Da gik det op for mig, på grund af det der mærkelige blik, han kiggede på mig med. At jeg må have lignet én, som var påvirket, af et eller andet euforiserende. (Det var jeg jo sådan set også….det euforiserende var “bare”livet.) At han jo ikke anede hvad der foregik inde i min verden, lige der. Og hvordan skulle han også vide det. Hvordan skulle jeg vide det, at man midt i kaffen kunne blive ramt af sådan et lykkeligt øjeblik.

Forår i luften og forårs tilbud.

spring-01

Foråret er allerede i gang. Bøgen er sprunget ud, blomster står i fuld flor og det lette og lyse er atter på vej ind i vores liv.

Jeg elsker denne tid på året. For efter en lang vinter, med hygge indendøre, mørke og kulde, er det lækkert med lysere dage. Solen der skinner og varmer mine kinder, fuglene som pipper i kor, ude foran mit vindue. Alt det, gør mig glad og giver mig overskud.

Apropos solen, når den skinner ind gennem vinduerne, så får jeg automatisk lyst til, at rydde op og gøre rent indenfor. Solens stråler afslører meget!!! Og det er jo meget almindeligt, at mange af os gør hovedrent eller forårsrent, som andre kalder det, på denne tid af året.

Det er dog ikke kun i vores ydre bolig, at vi har godt af, at rydde op og gøre rent. Det er også vigtigt, at vi plejer vores “indre bolig”. Vores krop, vores sjæl og vores sind. Det kan vi gøre på mange måder.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med det, som jeg er god til. Din krop, dit sind og din sjæl. Eller alle dele. Få ryddet op og gjort klar til alle de nye indtryk. Til lysere tider og sommeren i dig.

Jeg kan hjælpe dig via terapi og coaching. Meditation og afstressende mentor forløb. Og afbalancerende, afslappende krops behandlinger, som hjælper dig, til at slippe alt det gamle rod, der hober sig op i kroppen.

Når vi ophober og samler for meget inde i os, enten oppe i hovedet, som gør, at tankerne kværner rundt, dræner og tager vores energi. Eller i kroppen, hvor det sætter sig som, spændinger, sygdomme, skavanker og gør os trætte.

Hvem har ikke lyst til mere energi, livsglæde, nærvær og balance?

Netop nu har du mulighed for, at spare en del penge – for jeg har lavet nogle spændende forårstilbud til dig. Se bare med her:

Forårstilbud 

3 x 1 Time    = 1800,- Kr (Værdi 2100,-Kr)

3 x 1.5 Time = 2400,-Kr  (Værdi 2850,- Kr)

3 x 2 Timer   = 3000,- Kr (Værdi 3600,-Kr)

6 x 1 Time     = 3300,-Kr (Værdi 4200,- Kr)

6 x 1.5 Time  = 4500,-Kr (Værdi 5700,-Kr)

6 x 2 Timer    = 5700,-Kr (Værdi 7200,- Kr)

Skype session tilbud

Hvis du ikke har mulighed for, at besøge mig på klinikken, kan vi snakke sammen via skype.

Det kan være, at du bor i den anden ende af landet, ikke kan komme ud af døren af forskellige årsager eller du bare synes det er fedt, at kunne klare vores session hjemmefra. Så er der yderligere penge at spare i dette forårstilbud. (Det gælder selvfølgelig ikke kropsbehandlingerne :-))

Ved skype sessionerne trækkes yderligere 150,- Kr, fra ovenstående gældende priser.

Meditations Cden Ro og Balance er på tilbud til 90,-, ved køb i klinikken.

TIlbudene gælder ved køb, til og med 31. Maj 2015.

Glæder mig til at se dig 🙂

Knus Malene

PS. Du er mere end velkommen til at skrive en forårshilsen her i kommentar feltet nedenunder eller hvis du har nogle spørgsmål.

Jeg kan også kontaktes på mail@maleneripullone.dk eller på telefon 25 12 60 93

At overtænke en situation til et problem.

IMG_3854.JPG
Kender du det? At tænke for meget? Og skabe bekymringer og problemer ud af noget som slet ikke var et problem, til at starte med? Eller som behøver at blive et problem.

Det er faktisk total spild af vores dyrebare tid, som vi i stedet kan bruge på så meget andet og mere værdifuldt og givende.
Som nærvær for eksempel. Taknemmelighed over alt det gode vi har.
Kærligheden. ❤️
Alt det sjove og nydelses fulde.
Lad os lege, opleve og grine meget mere i hverdagen.
For når vi gør det, så bliver vores liv lettere og sjovere. På den måde tiltrækker vi flere af de ting, som får os til at føle os taknemmelige. Det giver os overskud, til at skabe mere frihed til rent faktisk at stoppe op og mærke efter hvad vi ønsker og hvad vi har behov for.
Sådan så vi ikke bare gør noget for at gøre det eller fordi andre gør det. Men at vi rent faktisk gør det, fordi vi har lyst til at gøre det.
På den måde opløfter vi os selv og skaber det liv vi elsker.
Det behøver ikke, at være besværligt.
Alt hvad vi skal, er blot at være nærværende med os selv og andre og lytte til vores hjerter❤️
Rigtig god weekend – må den være fyldt med lykkelige og taknemmelige stunder❤️

Når modstand bliver for meget.

nature-sky-fence-umbrella-wind-clouds

”Er du bare altid glad?”, blev jeg spurgt forleden. Jeg behøvede selvfølgelig ikke, at tænke over spørgsmålet for svaret kom prompte  ”Øh-nej, det ved gud jeg ikke er” (hvis man ellers må bruge guds navn i denne her sammenhæng)

Men det fik mig da til, at tænke over hvem jeg er. Både udadtil og indadtil.

Måske er det dét, jeg (for det meste) giver udtryk for. At være glad. Jeg ved,  at jeg også har let til smil og latter også selv om jeg er ked, gal eller føler mig udkørt.

Men dem som kender mig godt, ved jo, at jeg så sandelig også har mine kriser, øv dage, nedture og hvad der ellers er at byde på i den genre. At jeg også nogle gange, må kæmpe ekstra hårdt for, at bevare mit positive sind.

Faktisk har den sidste tid været en tand mere udfordrende end jeg lige har brudt mig om. Mange gamle ting, som jeg har måtte slippe og forløse. Nye ukendte veje som skal betrædes. Store tanker og beslutninger – som fylder i mit hoved. Og som forplanter sig lidt for tungt i kroppen. Puha! Det har været en drøj tid!

Det har været svært at være i. Og som den selvudvikling/holistiske/spirituelle “nørd” jeg nu er, har jeg jo (som vanligt) tendens til at analysere og kigge indad til den mindste lille detalje. Jeg har svært ved ikke at gøre det og det giver mig så meget godt igen – men det er til tider lige lovlig trættende.

Når jeg har det sådan – så skifter mit humør meget hurtigt. Det ene øjeblik er jeg glad og ovenpå og så er det, at jeg straks føler mig overskuds agtig og kaster mig ud i nye eller store projekter, som jeg jo egentlig ikke lige havde overskud til alligevel. Det andet øjeblik græder jeg over små ting – det kan være alt fra stødende handlinger/ord til fjersyns programmer eller rørende kærligheds historier/handlinger eller ord. Det lyder som om jeg er helt gak gak og fra den (Det er jeg måske også) Men jeg ved jo også, at mange andre har det lige sådan.

Jeg kender jo mig selv efterhånden så godt, at jeg ved, hvorfor at jeg har det, som jeg har det. Jeg kender symptomerne i min krop og hvad de fortæller mig. Jeg kender mit tanke mønster og jeg ved hvad jeg skal gøre, når jeg har det sådan. Det er ikke sikkert, at det løser problemerne eller fjerner sorgen/smerten i mig. Men det gør det lettere, at være mig (og for andre, at være sammen med mig) fordi jeg passer på mig selv.

Her er nogle af de ting, som jeg prioriterer meget højt i sådan en periode.

  • Sover meget. Går tidligt i seng – for jeg er ekstrem træt mentalt og fysisk. Desuden sover jeg også dårligt i sådan en periode, drømmer “store og dybe” drømme, vågner flere gange om natten og kan somme tider ikke falde i søvn igen.
  • Spiser lækkert, sundt og næringsrigt.
  • Lever langsomt. Giver mig selv ro, ro og atter ro.
  • Går ture eller løber ture ude i naturen.
  • Skriver mine tanker ned. (Hjælper med at rydde op i tanke virvaret og få et overblik over hvad der sker)
  • Er sammen med dem, som jeg elsker og som giver mig glæde. Jeg sorterer alt andet fra.
  • Lukker mig inde som en huleboer. Det vil sige, at jeg undgår for meget “støj” omkring mig. Ingen indkøbscentre og store supermarkeder. 
  • Nyder, nyder og nyder:-) For eksempel har jeg de sidste par dage arbejdet inde fra sengen, under min bløde dejlige dyne. Det er trygt og nærende og lige hvad jeg har lyst til. (Altså mit hjemmekontor har været fra under dynen – ikke mine klient sessioner eller workshops og ligende 🙂 Det kunne ellers være et nyt koncept – samtale terapi i dobbeltsengen – ha ha!!!)
  • Jeg dyrker nærværet – fordi det giver mig mulighed for, at mærke hvad jeg har behov for og høre hvad mit hjerte fortæller mig. Det giver mig styrke.
  • Mediterer, laver yoga og trækker vejret på den sunde måde – sådan helt ned i maven.
  • Er taknemmelig for mit liv og tænker/føler glæden ved alle de gode ting i og omkring mig.
  • Vælger det positive (Også selvom jeg nogle gange egentlig synes, at det er meget mere besværligt og at jeg skal tage mig gevaldigt sammen for, at gøre det.)
  • Accepterer min uperfekthed, at jeg også fejler og gør dumme ting nogle gange.

Når vi først er gået igang med indre arbejde er det svært at lade være. Det er stærkt vanedannende og nok mere en livsstil og en måde at være i livet på. Det beriger med så mange gode indsigter, men kan sørme også være besværligt. Nogle gange tænker jeg ” Åh hvor ville det bare være nemmere, ikke at føle, tænke og mærke så meget” Sådan leve overfladisk og ikke dykke dybere ned i tingene. Ikke at tænke sådan videre over det der sker og bare acceptere det som er, selvom det ikke er optimalt. Men for mig ville det være lig med ulykkelighed. Det ville være urealistisk. For jeg er et meget sensitivt og sansende menneske, som trives med dybde. Jeg vil have dybde og søger det hele tiden.

Sådan har det ikke altid været. Før jeg for alvor kastede mig på hovedet ud i det dybe hav af selvudvikling, dengang da jeg var yngre, kunne jeg ikke formå at passe godt på mig selv. Fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle gøre. Jeg havde på mange måder fremmedgjort mig selv, over for mig selv. Så jeg kendte ikke til mine egne behov på samme måde, som jeg gør idag. Eller jeg lyttede i alt fald ikke til mine behov og handlede jo så heller ikke på dem, hvilket jo gang på gang, jeg mødte modstand, gjorde mig syg og ked af det. (Jeg havde blandt andet halsbetændelse jeg ved ikke hvor mange gange, som jeg havde svært ved at nedkæmpe) Jeg følte mig magtesløs og frustreret, hvilket førte mig direkte ind i en lang og mørk stress periode.

At jeg er bevidst om, hvad der skal til, er jo klart fordi jeg har arbejdet med mig selv og fundet ud af, hvor fedt det er at kende sig selv så godt. At kende mine egne grænser, hjælper mig umådeligt meget i mit liv. Det lyder måske lige lovlig selvfedt og overlegent at sige. Men når det er sagt, så kan vi jo ikke komme uden om, at livet byder på udfordringer af diverse slags, som fremkalder alt fra tårer, tomhed, angst og mange andre følelser, som vi ikke bryder os om at være i. Følelser der er svære at rumme. Når vi kommer i de situationer, bliver vi automatisk rykket i og tvunget ud i en forandring. Sådan vil det altid være – uanset om vi er selvreflekterende eller ej. Uanset hvor længe vi har arbejdet med os selv. Om vi vælger at arbejde med eller om vi vil arbejde imod. Så kan vi ikke komme uden om, at livet byder på lidt af hvert.

Vi er alle forskellige og har hver vores behov. Samtidig har vi også vores egen måde at gøre tingene på. Vores egne historier, der gør os alle unikke. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert.

Hvad jeg synes er vigtigt er, at vi alle hver især tager ansvaret for vores eget velbefindende og gør hvad der skal til, for at vi kan få et kærlighedsfuldt og berigende liv. Et liv der gør os lykkelige, trods modstanden vi møder. Ingen andre end os selv, kan tage det ansvar.

Og når vi passer godt på os selv – så kan vi også bedre hjælpe andre med at passe godt på dem selv. Vi kan rumme at være i de udfordringer vi møder. Vi kan også bedre overskue at rumme andre og deres problemer. Alt i alt bliver vi gladere og føler en større frihed og det smitter af i hele vores vores system. Og på den vej vi går.  Og på de mennesker vi omgiver os med. En win win situation 🙂 og en dejlig livsbekræftende cirkel at være i.

Vil du have et kærligt skub og en hånd med på din vej, til at takle dine udfordringer – så kan du finde mig her på www.maleneripullone.dk

Ring eller sms til mig på +45 25 12 60 93 eller send mig en mail på mail@maleneripullone.dk

Lige nu har jeg nogle super efterårs tilbud, som du kan se her på denne side. Klik her for at se efterårs tilbud.