Et sjælefuldt frikvarter

En af mine ynglingsting er at gå lange ture i naturen. Især når solen skinner.☀️

Selvom det er en af mine ynglingsbeskæftigelser, så er det bare ikke altid, jeg får sparket mig selv bagi og kommet ud, når tiden er til det. Det kan man jo undre sig over, når nu jeg bliver så glad i låget af det. For det er mit frirum. Tankerne flyver, ideerne lander og beslutninger bliver taget. Nye historier får liv, inden de bliver skrevet ned. Refleksioner over mit arbejde og livet i det hele taget har frit legerum, uden at blive forstyrret af andre end spætten der hakker i træet. Andre gange er det nærmest en slags meditation, uden postyr i tankevirksomheden på 1. Salen, bare sådan at lytte til fuglefløjt, mærke vinden blæse og solen varme mine kinder. Smage foråret er på vej.

Det er godt for sjælen at tage sig sådan en pause fra hverdagens hurtighed og til tider overfladiske verden. Trække vejret dybt ned i maven. Skærpe dine sanser. Bare være. Altsammen for at skabe ro inden i kroppen og i sindet midt i en larmende verden der tromler derudaf. For at balancere dit nervesystem, så du kan slippe spændingerne og lade skuldrene falde lidt længere ned. Sådan et frikvarter har vi alle brug for. Fylde os op med god energi, så vores overskud kan hjælpe os igennem de svære tider. For sådan er livet jo. Op og nedture. Vi kan ikke selv styre, hvad der sker ude omkring os, men vi kan vælge hvordan vi takler livets hændelser. Om vi vil passe på os selv og andre. Om vi vil leve med hjertet. Empati og omsorg – både for os selv og vores medmennesker. Der tror jeg vil gøre vores egen verden til er rart sted at være.

Husker du at tage et frikvarter i ny og næ?

Reklamer

Når modstand bliver for meget.

nature-sky-fence-umbrella-wind-clouds

”Er du bare altid glad?”, blev jeg spurgt forleden. Jeg behøvede selvfølgelig ikke, at tænke over spørgsmålet for svaret kom prompte  ”Øh-nej, det ved gud jeg ikke er” (hvis man ellers må bruge guds navn i denne her sammenhæng)

Men det fik mig da til, at tænke over hvem jeg er. Både udadtil og indadtil.

Måske er det dét, jeg (for det meste) giver udtryk for. At være glad. Jeg ved,  at jeg også har let til smil og latter også selv om jeg er ked, gal eller føler mig udkørt.

Men dem som kender mig godt, ved jo, at jeg så sandelig også har mine kriser, øv dage, nedture og hvad der ellers er at byde på i den genre. At jeg også nogle gange, må kæmpe ekstra hårdt for, at bevare mit positive sind.

Faktisk har den sidste tid været en tand mere udfordrende end jeg lige har brudt mig om. Mange gamle ting, som jeg har måtte slippe og forløse. Nye ukendte veje som skal betrædes. Store tanker og beslutninger – som fylder i mit hoved. Og som forplanter sig lidt for tungt i kroppen. Puha! Det har været en drøj tid!

Det har været svært at være i. Og som den selvudvikling/holistiske/spirituelle “nørd” jeg nu er, har jeg jo (som vanligt) tendens til at analysere og kigge indad til den mindste lille detalje. Jeg har svært ved ikke at gøre det og det giver mig så meget godt igen – men det er til tider lige lovlig trættende.

Når jeg har det sådan – så skifter mit humør meget hurtigt. Det ene øjeblik er jeg glad og ovenpå og så er det, at jeg straks føler mig overskuds agtig og kaster mig ud i nye eller store projekter, som jeg jo egentlig ikke lige havde overskud til alligevel. Det andet øjeblik græder jeg over små ting – det kan være alt fra stødende handlinger/ord til fjersyns programmer eller rørende kærligheds historier/handlinger eller ord. Det lyder som om jeg er helt gak gak og fra den (Det er jeg måske også) Men jeg ved jo også, at mange andre har det lige sådan.

Jeg kender jo mig selv efterhånden så godt, at jeg ved, hvorfor at jeg har det, som jeg har det. Jeg kender symptomerne i min krop og hvad de fortæller mig. Jeg kender mit tanke mønster og jeg ved hvad jeg skal gøre, når jeg har det sådan. Det er ikke sikkert, at det løser problemerne eller fjerner sorgen/smerten i mig. Men det gør det lettere, at være mig (og for andre, at være sammen med mig) fordi jeg passer på mig selv.

Her er nogle af de ting, som jeg prioriterer meget højt i sådan en periode.

  • Sover meget. Går tidligt i seng – for jeg er ekstrem træt mentalt og fysisk. Desuden sover jeg også dårligt i sådan en periode, drømmer “store og dybe” drømme, vågner flere gange om natten og kan somme tider ikke falde i søvn igen.
  • Spiser lækkert, sundt og næringsrigt.
  • Lever langsomt. Giver mig selv ro, ro og atter ro.
  • Går ture eller løber ture ude i naturen.
  • Skriver mine tanker ned. (Hjælper med at rydde op i tanke virvaret og få et overblik over hvad der sker)
  • Er sammen med dem, som jeg elsker og som giver mig glæde. Jeg sorterer alt andet fra.
  • Lukker mig inde som en huleboer. Det vil sige, at jeg undgår for meget “støj” omkring mig. Ingen indkøbscentre og store supermarkeder. 
  • Nyder, nyder og nyder:-) For eksempel har jeg de sidste par dage arbejdet inde fra sengen, under min bløde dejlige dyne. Det er trygt og nærende og lige hvad jeg har lyst til. (Altså mit hjemmekontor har været fra under dynen – ikke mine klient sessioner eller workshops og ligende 🙂 Det kunne ellers være et nyt koncept – samtale terapi i dobbeltsengen – ha ha!!!)
  • Jeg dyrker nærværet – fordi det giver mig mulighed for, at mærke hvad jeg har behov for og høre hvad mit hjerte fortæller mig. Det giver mig styrke.
  • Mediterer, laver yoga og trækker vejret på den sunde måde – sådan helt ned i maven.
  • Er taknemmelig for mit liv og tænker/føler glæden ved alle de gode ting i og omkring mig.
  • Vælger det positive (Også selvom jeg nogle gange egentlig synes, at det er meget mere besværligt og at jeg skal tage mig gevaldigt sammen for, at gøre det.)
  • Accepterer min uperfekthed, at jeg også fejler og gør dumme ting nogle gange.

Når vi først er gået igang med indre arbejde er det svært at lade være. Det er stærkt vanedannende og nok mere en livsstil og en måde at være i livet på. Det beriger med så mange gode indsigter, men kan sørme også være besværligt. Nogle gange tænker jeg ” Åh hvor ville det bare være nemmere, ikke at føle, tænke og mærke så meget” Sådan leve overfladisk og ikke dykke dybere ned i tingene. Ikke at tænke sådan videre over det der sker og bare acceptere det som er, selvom det ikke er optimalt. Men for mig ville det være lig med ulykkelighed. Det ville være urealistisk. For jeg er et meget sensitivt og sansende menneske, som trives med dybde. Jeg vil have dybde og søger det hele tiden.

Sådan har det ikke altid været. Før jeg for alvor kastede mig på hovedet ud i det dybe hav af selvudvikling, dengang da jeg var yngre, kunne jeg ikke formå at passe godt på mig selv. Fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle gøre. Jeg havde på mange måder fremmedgjort mig selv, over for mig selv. Så jeg kendte ikke til mine egne behov på samme måde, som jeg gør idag. Eller jeg lyttede i alt fald ikke til mine behov og handlede jo så heller ikke på dem, hvilket jo gang på gang, jeg mødte modstand, gjorde mig syg og ked af det. (Jeg havde blandt andet halsbetændelse jeg ved ikke hvor mange gange, som jeg havde svært ved at nedkæmpe) Jeg følte mig magtesløs og frustreret, hvilket førte mig direkte ind i en lang og mørk stress periode.

At jeg er bevidst om, hvad der skal til, er jo klart fordi jeg har arbejdet med mig selv og fundet ud af, hvor fedt det er at kende sig selv så godt. At kende mine egne grænser, hjælper mig umådeligt meget i mit liv. Det lyder måske lige lovlig selvfedt og overlegent at sige. Men når det er sagt, så kan vi jo ikke komme uden om, at livet byder på udfordringer af diverse slags, som fremkalder alt fra tårer, tomhed, angst og mange andre følelser, som vi ikke bryder os om at være i. Følelser der er svære at rumme. Når vi kommer i de situationer, bliver vi automatisk rykket i og tvunget ud i en forandring. Sådan vil det altid være – uanset om vi er selvreflekterende eller ej. Uanset hvor længe vi har arbejdet med os selv. Om vi vælger at arbejde med eller om vi vil arbejde imod. Så kan vi ikke komme uden om, at livet byder på lidt af hvert.

Vi er alle forskellige og har hver vores behov. Samtidig har vi også vores egen måde at gøre tingene på. Vores egne historier, der gør os alle unikke. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert.

Hvad jeg synes er vigtigt er, at vi alle hver især tager ansvaret for vores eget velbefindende og gør hvad der skal til, for at vi kan få et kærlighedsfuldt og berigende liv. Et liv der gør os lykkelige, trods modstanden vi møder. Ingen andre end os selv, kan tage det ansvar.

Og når vi passer godt på os selv – så kan vi også bedre hjælpe andre med at passe godt på dem selv. Vi kan rumme at være i de udfordringer vi møder. Vi kan også bedre overskue at rumme andre og deres problemer. Alt i alt bliver vi gladere og føler en større frihed og det smitter af i hele vores vores system. Og på den vej vi går.  Og på de mennesker vi omgiver os med. En win win situation 🙂 og en dejlig livsbekræftende cirkel at være i.

Vil du have et kærligt skub og en hånd med på din vej, til at takle dine udfordringer – så kan du finde mig her på www.maleneripullone.dk

Ring eller sms til mig på +45 25 12 60 93 eller send mig en mail på mail@maleneripullone.dk

Lige nu har jeg nogle super efterårs tilbud, som du kan se her på denne side. Klik her for at se efterårs tilbud.

Lev livet…….fuldt ud.

Kirseb_rtr__785912a

Verdenen er i konstant bevægelse – det ved enhver. Vi ser det og mærker det hele tiden. Nogle gange, kan det være svært for os, at være en del af og så prøver vi ubevidst, at holde fast på det gamle trygge og det vi allerede kender til. Både når det føles dårligt og når det føles godt. Især når det føles godt.

Det sker hver eneste dag, helt ned i de små ting. Ting vi siger, ting vi gør og altsammen styret af vores følelser. Følelserne bliver vækket af “gamle” erfaringer, situationer som vi har været igennem før, eller hvad vi har lært op igennem vores opvækst og helt tilbage til barndommen.

Så skaber vi ubevidst en masse mønstre, som vi egentligt bruger mod os selv. Ubevidst vel at mærke. Vi beskytter os mod, at føle smerte igen. At føle os svigtet, afvist, utrygge, bange og find selv på flere følelser, som du ikke bryder dig om at føle. Vi tror vi beskytter os selv og det gør vi vel egentlig også, men vi hæmmer jo faktisk også os selv mod, at leve livet fuldt ud.

Når vi mærker modstand, føles det som regel som frustrerende, fortvivlende og håbløst. Men hvis vi kigger dybt i vores indre – finder vi som oftest ud af, at vi selv er “skyld” i de følelser. Vi blokerer for livets flow og danner så selv modstanden.

AV! Den er ikke rar vel, sådan at få på sig? Måske giver det dig en følelse af, at være beskyldt for noget, som du selv føler dig uskyldig i.

Men sagen er, at vi ALTID selv har ansvaret for vores eget. Vi har ALTID et valg. Også selvom vi ikke kan se det i den specifikke situation.

Der er selvfølgelig både indre og ydre omstændigheder, der fremtvinger os ud i handlinger og valg. Nogle gange er det mere sørgeligt og angst fremkaldende end andre. Kriser kalder vi det også. Det kan være en skilsmisse, at blive fyret fra sit job, sygdom, en ulykke eller at miste en elsket.

Det vil vi jo mene, at vi ikke selv er skyld i. Og det er heller ikke, det jeg siger. Men jeg mener ud fra min livsopfattelse, at vi selv vælger hvordan vi vil takle livets udfordringer.

Vi bliver udsat for kriser og svære situationer i vores liv. Vi kommer til, at mærke smerte på krop, sind og hjerte. Og smerten er næsten ikke til at rumme. Det kan være svært, at være i ens egen krop – når smerten føles voldsom. Og det er en helt naturlig følelse. Er vi i en dyb sorg, kan det være svært, at verdenen er i bevægelse, når man bare vil have, at alting skal gå i stå.

Men verdenen GÅR IKKE I STÅ. Den er i konstant bevægelse og der er stadig skønhed, godhed og kærlighed derude – selvom det føles sort, sort, sort indeni.

Vi gør os selv en tjeneste ved, også at lukke det ind. Det betyder ikke, at vi ikke kan være kede af det eller sørge. Tværtimod! Det er selvfølgelig en del af det. Men det betyder, at vi hjælper os selv igennem processen. Så vi ikke låser døren til vores egen fængselscelle. Eller vores eget hjerte. I ensomhed.

Kriser kommer og går. Og hvis vi vil, kan vi bruge dem til at dykke ned i os selv og få bearbejdet alt det, som er i ubalance. Heale os selv! Lære os selv bedre at kende. Hvorfor gør vi som vi gør? Hvorfor fremkalder de og de episoder visse følelser inden i os?

Når vi kigger på vores eget, tager vi automatisk ansvar. Det giver bevidsthed og det frigiver en følelse af lethed, frihed, glæde og kærlighed. For hver gang vi gør det, åbner vi vores hjerte endnu mere, hvilket naturligvis beriger vores liv med mere lykke og glæde.

Ræk hånden ud, når du har brug for hjælp!

Ingen situationer er for små til at snakke om. Jeg hjælper daglig mennesker, til at finde lykke og glæde i deres liv. Og det er ikke kun dem, der går gladere ud af døren. For hver gang, jeg har været med til, at hjælpe en anden, vokser jeg en meter i mig selv. Det er ved gud, et fantastisk arbejde jeg har – sådan at se andre personer gå fra en mørk periode til lysere tider og blomstrer op.

Hvis du vil snakke med mig kan du få fat i mig her: mail@maleneripullone.dk eller på telefon 25 12 60 93

Krydreurte magi – Timian’s helbredende kraft.

IMG_2083.JPG

Ja magi og magi ved jeg ikke lige om vi kan kalde det. Der var jeg måske lidt for vaks i replikken 😃
Men at naturen og aroma terapi kan udføre mirakler er der ingen tvivl om.
For dem af jer, som kender mig godt og jer som har fulgt mig – er det ingen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for ALT der gør os godt fra naturen.
Jeg vil langt hellere gå den vej, for at “fikse” et problem (læs ubalance, sygdom) og for at forebygge eller bygge mit immunforsvar op. Eller for blot velvære og nydelsen af det.

Jeg er nok lidt af en nørd på det område og kan oftest ikke lade være med lige at give et fif eller to, hvis nogen har brug for det.
Måske var jeg en heks i mit tidligere liv, (nogen vil måske mene stadig 😳) fred være med det, jeg er bare glad for, at jeg ikke bliver brændt for det, som jeg selv brænder for.

I sidste uge kom jeg lige til at give et af de der fif om timian til en mor for en af min søns venner. Det sådan røg bare ud af munden på mig. Heldigvis tog hun det pænt 😀
Hun blev måske lidt overrasket, for det havde hun ikke lige regnet med, at jeg er sådan en “heksedoktor”
Men sagen er, at hun Idag glad fortalte mig, at det virkede. Også var det jeg tænkte, hvorfor er det, at jeg ikke fiffer jer herinde på bloggen om det samme.

Så her kommer lidt om Timian’s goder.

Timian
Timian er betændelses hæmmende, bakterie dræbende og også effektiv mod svamp.
Hvis du har betændelse i fx øjet eller et sår – kan du koge frisk timian med vand og lade det stå og trække. Derefter duppe en vatrondel med timianvandet på betændelsen flere gange daglig. Så går der ikke mange dage før det er kureret.

Timian er også super effektivt mod forkølelse, halsbetændelse og andre infektioner i luftvejene.
Det indeholder nemlig et desinficerende stof, som hedder Thymol, der optages via blodbanerne og blandt andet udskilles i lungerne.
Jeg har selv for mange år siden, fået kureret en langvarig og stædig halsbetændelse med timian (som penicillinen ikke kunne slå ned)
Siden da bruger jeg det altid ved viruser herhjemme hos os i familien.

Det siges også at det er godt mod myg, fordi de ikke kan lide den stærke lugt.

Der findes over 300 forskellige arter af timian. De kan plantes i haven eller i krukker her i Danmark. Bare de får godt med sol. Når sommeren er slut klipper du den ned også blomstre den igen året efter.
Historien om timian går mange tusinde år tilbage, hvor det blev brugt flittigt som en lægeplante.
Munkene gav viden omkring timian’ens sunde virkninger videre i arv.
Den blev blandt andet også brugt til at modvirke depressioner og til at give styrke og mod.

Timian fås også som æterisk olie. Her virker den ved indånding og gennem huden.
Gravide skal dog være varsomme, da den kan virke sammentrækkende på livmoderen.

Vi andre som ikke er gravide kan roligt rundhåndet bruge timian.
Vær heller ikke nærig med det i madlavningen.