Nærvær

14716351_10155345019478272_4258309590718312543_n

Nærvær

 

Nærvær! Hvad er nærvær og hvad kan det gøre for os?

Når vi bruger nærværet i hverdagen, øger vi opmærksomheden i og omkring os. Det vil sige, vi er tilstede i nuet. Vi har øjenkontakt og lytter til dem, vi er sammen med, lægger mærke til om himlen er blå og om fuglene synger, når vi er på vej til bussen. Om den lette forårsbrise dufter af nyudsprungne blomster og den kærligt varmer vores kinder. Om jordbærerne vi lige har købt, smager ekstra sødt og hvor rart det føles indeni at få et kram af en du elsker.

Det er blot nogle få eksempler. Vores hverdag byder på tusindevis, fra det øjeblik du slår øjnene op til du går i seng igen. Ved bevidst at bruge nærværet til de positive oplevelser, mærke dem, lagre dem i din hukommelse, vil du automatisk fylde din krop, dit sind og din sjæl med mere glæde, lethed og kærlighed.

Du kender det sikkert selv. Har højst sandsynligt prøvet ikke at være tilstede i nuet. Tonse derudaf på automatpilot uden at tænke over, eller mærke efter hvordan du egentlig har det. Får du husket at trække vejret helt ned i maven? Eller du har sikkert også oplevet at være sammen med personer, der er fraværende. Lytter ikke efter hvad du siger. Har travlt med andre ting, såsom mobiltelefonen, lige at skrive en mail, eller noget helt tredje. Det er ikke ret behageligt vel? Man føler sig overset, ikke velkommen  eller vigtig for den sags skyld.

Vi har nok alle været der og i et travlt liv, vil det nok ske adskillige gange. Sådan er det! Men når vi er opmærksomme på kontrasterne, er vi også opmærksomme på hvornår vi bedst trives. Og i hvilke konstellationer. Det kan være med til, at vi vil bestræbe os på at bruge det positive nærvær på den mest simple måde og dermed øge glæden i vores liv. Mange af os har tendens til at lægge mærke til det negative, holde fast i det negative i stedet for at holde fokus på det positive.

Der er altid et valg og det er kun dit at træffe.

Men en ting er sikkert, og det er, at ved at bruge mine redskaber til mere positivt nærvær i hverdagen, så forstærker du hermed også din livskvalitet. Der vil altid  være noget at være taknemmelig for. Noget at sætte pris på. Hvis ikke du er enig, har du altid selv muligheden for at skabe det i dit liv.

Reklamer