Min personlige beretning om frygt og modstand.

 

                                                              Billede

Imorges vågnede jeg med sådan en uro i kroppen. Du ved den der følelse af ondt i maven og ikke noget spor af energi. På trods af, at jeg havde sovet de timer, som jeg har brug for.

Det er ikke en særlig rar fornemmelse, det kan faktisk være rigtig ubehageligt og næsten ikke til, at være i – især når det står på i længere tid. Heldigvis blev jeg ret hurtig klar over, hvad det egentlig handlede om. Lige der i mens jeg stod og smurte madpakker til børnene, slog det mig, som et pludselig vindpust. BLING!

Jeg har her på det sidste været i en meget kraftig vækst. Det hele er gået meget hurtigt. På den gode måde! Sådan på den helt vild fede måde. Indenfor den sidste uge har jeg givet det tid og ro til at lande i mig. Sådan så det hele lige falder på plads i kroppen og jeg kan følge med bevidstheds mæssigt. 

Jeg har samtidig kunne mærke, at jeg har flyttet mig. Og er nu klar til, til at flytte mig yderligere op til næste “level”, eller tættere ind mod min kerne. Du må selvom hvordan du siger det – For mig er det det samme. Det vil sige, at det også indebærer, at jeg skal kaste mig ud på dybt vand. Jeg skal ud over mine grænser og turde vise meget mere af hvem jeg er. Jeg skal gøre noget, som jeg ikke har gjort før og det er f#ndens angst provokerende. 

Alt det kan jeg mærke indeni. Jeg kan mærke det på mit humør. Mit energi niveau. Min sårbarhed. Min balance. Jeg kan mærke det fysisk  som træthed, uro i kroppen, ondt i maven, hjertebanken og kvalme. Det sætter sig på alle mulige måder i kroppen og er forskelligt hvilke symptomer der kommer – alt efter hvem vi er og hvad det tricker inden i os.

Oppe i mit hoved er der larm i form af min indre kritiker, egoet eller hvad du vil kalde det (Måske skulle vi give det et navn som Adolf eller noget. Bare for sådan nemmere at forholde sig til det:-), så bliver den ellers så alvorlige stemme også lidt komisk) som virkelig højt og støjende prøver at fortælle mig, at jeg IKKE skal gøre det. Jeg skal blive, hvor jeg er nu og overhovedet ikke prøve at gøre noget andet. For “hvem tror du du er? Det kan du ikke finde ud af. Hvem gider også høre på dig. Du er da ikke dygtig nok. Alle de andre er meget bedre end dig. Det er dumt at gøre, for du mister det du har nu” osv osv. Meget overbevisende ord, som er utrolig nemme, at forstå og genkende. Et trygt sted at være, men alligevel ikke. For det er ikke et rart sted at være og selvværdet daler lige 1 meter ned. Det samme gør energien. Det påvirker også omverdenen, som jeg spejler mig i. En mørk ring at komme ind i og svær at komme ud af. Jeg ved det – for jeg har jo været der for mange år siden, da jeg var syg med stress.

Inde bag alt det, som jeg lige har beskrevet, mærker jeg følelsen af, at ville det. Jeg ved, at det er den rigtige vej for mig at gå. Jeg kan mærke det et sted indeni, at det føles godt. Også er det, at jeg ved, at jeg skal gøre det alligevel. Selvom jeg er bange. Selvom jeg er utryg. Selvom jeg ikke ANER hvad der kommer til at ske og jeg overhovedet ikke kan kontrollerer noget som helst.  At min krop reagerer som den gør og “Adolf” støjer så voldsomt, er endnu tegn på – at jeg er på rette vej. Det er modstanden på at turde. Det er nemlig frygtens stemme. Og den har jeg forlængst besluttet mig for, IKKE skal have lov til, at styre mit liv.

Jeg begiver mig ud på endnu en ny vej i tåge og sikkert også med masser af forhindringer undervejs, som jeg falder over. Men sagen er, at jeg gør det alligevel. På trods af, at jeg er sk#de utryg og bange. Jeg rejser mig altid igen – endnu klogere og stærkere end før. Og det giver livsglæde og frihed, til at leve lige præcis dét liv, som jeg drømmer om. 

En lille personlig beretning i håb om, at inspirere dig til, ikke at frygte hvad dit hjerte begærer ♥  ♥  ♥

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s