Når det hele ramler!

Billede

Når jeg har en dag, hvor det hele ramler. Hvor jeg er i dårligt humør, vågner op med en trist fornemmelse i kroppen og er irritabel og sur, så prøver jeg altid, at dykke ned i hvad det egentlig handler om.

Som regel handler det om, at jeg ikke har fået givet mig selv tid og ro. At jeg ikke har lyttet til mig selv, min krop og mit hjertes stemme. At jeg har haft for travlt, til at være der for mig selv og ikke taget mine egne behov alvorligt. Jeg har simpelthen ignoreret MIG (Min krop, sind og sjæl.)

Prøv lige at forestille dig, at du ignorerer dit barn. At du ikke er kærlig, nærværende og omsorgsfuld over for ham eller hende. Du lytter ikke efter hvad han/hun siger eller når han eller hun græder, så trøster du ikke. Barnets behov bliver ikke taget alvorligt og du taler grimt om og til barnet. Irettesætter hele tiden og fortæller konstant hvad barnet gør forkert og hvad det i stedet skulle gøre. Du ser ganske simpelt ikke barnet.

Det gør ondt at tænke på ikk? Jeg ville i hvert tilfælde ikke ønske, at jeg var det barn. Men det er jo stort set det samme, jeg gør mod mig selv, når jeg ignorerer mine behov og ikke  er tro mod mit hjerte.

Hvordan tror du barnet har det? Det skal man ikke været “rocket scientist”, for at finde ud af. Barnet vil ikke trives, selvværdet vil styrtdykke og det vil blive nedtrykt. Gnisten vil smuldre og tilsidst fuldstændig forsvinde. En langsom død, vil jeg nok kalde det. For ikke at tale om hvordan kroppen og sindet vil reagere, med diverse sygdomme. Og det er kun nogle af de symptomer der vil ske. 

Hvor tit gør du det mod dig selv? Prøv at være helt ærlig og tænk over det! Hvor tit behandler du dig selv på den måde?

Vi bliver ekstra sårbare og sensitive overfor negative stemninger, når vi ikke behandler os selv ordentligt. Vi tiltrækker negativitet, stress, sure miner og uorden i livet (hvis man kan kalde det dét?) Eller er det ikke os selv, som skaber det? Jeg tror på, at verdenen omkring os, er et spejl af os selv og hvordan vi har det indeni. Så ved, at ligge fokus på positivitet, nærvær og selvudvikling, er det min overbevisning, at vi kan skabe et gladere og taknemmeligt liv for os selv.

Det jeg gør, når jeg mærker det komme:

  1. Så dykker jeg ned i hvad det drejer sig om.
  2. Gør noget andet, end jeg plejer. (For at få et andet resultat end det jeg ikke kan lide, må jeg gøre noget andet. Hvis jeg forsætter, bliver resultatet bare det samme.)
  3. Jeg “træner”mine tanker i en anden – mere positiv retning. Det vil sige, at jeg f.eks sætter mig ned og skriver om ALT det, som gør mig glad og taknemmelig.
  4. Jeg lægger fokus på de positive ting i mit liv. ALLE ting – også de kære små ting, som er med til at skabe succes i hverdagen.
  5. Jeg skaber ro for mig selv. Det kan være ved at meditere, lave yoga øvelser eller ligge opmærksomhed på det sunde åndedræt.
  6. Løber eller går en tur i naturen. Skoven eller vandet har en beroligende effekt på krop og sind. Gå og løbe grounder.
  7. Jeg giver mig selv lov til at slappe af og lade pligterne vente med god samvittighed.
  8. Gør ting som gør mig glad. 

Det er vigtigt at vi nyder livet, har det sjovt og griner. Der skal være en balance. Når vi plejer både vores krop, sind og sjæl heler det os på et dybere plan. 

Lev livet med dit hjerte, som anfører 

Hvis du har brug for kærlig vejledning – så er jeg lige her på mail@maleneripullone.dk eller på 25 12 60 93

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s