Om at give slip på sine “små poder”

Billede

Så blev det fredag igen. Tiden går, når man har det godt, siger man jo.

Idag er det sidste skoledag inden sommerferien, for masser af skoleelever. De går en lang sommerferie i møde, med forhåbentlig tid, til bare at være, at lege, være sammen med familien og deres venner, nyde livet og hinanden.

De vokser og udvikler sig over sådan en lang sommerferie. Sådan er det jo, når man nyder livet, på en afslappende måde.

Et helt år er gået og det er ikke til at tage fejl af. Børnene har udviklet sig, rykket og er vokset på det indre og ydre plan.

Hvad med dig- hvordan har du udviklet dig? Er du rykket i den retning, som du gerne ville? Og er du vokset af det? Eller har du bare ladet tiden flyve og ladet den ene dag tage den anden?

Jeg kan ikke lade være, med at tænke disse tanker, når en afslutning af en eller anden art kommer på banen. Igår var jeg til sommerafslutning i min ældste søns klasse. Jeg husker ligeså tydeligt den første skoledag de havde for 8 år siden. Så små og nuttede. Nu er de blevet nogle” lange hyl” med stemmerne i overgang og krop og hovedet under ombygning. Inde bag deres teenage ansigt, kan man dog stadig skue det lille uskyldige barne ansigt engang imellem.

At give slip på sine børn er ikke en nem ting. Det ved de fleste forældre. Men det slog mig, at det, at give slip også handler om dårlig samvittighed, skyld og skam og selvbebrejdelse. Har jeg nu gjort det godt nok? Hvad med alle de gange jeg ikke var tilstrækkelig? Hvad med alt det “lort” jeg selv har haft og ikke fået bearbejdet? Hvordan vil de gå igennem livet, med det, som de nu engang har fået med sig?

Somme tider bliver jeg lidt vemodig, når jeg tænker tilbage og jeg ønsker mig for en stund, at jeg kunne komme dertil og rette op på de fejl jeg lavede.

Men fortiden kan vi jo ikke lave om på. Den er nu engang som den er og det eneste, som vi kan  ligge fokus på, er nuet. Dette øjeblik! Hvad kan jeg gøre nu og hvordan kan jeg motiverer mit barn, til at få et positivt og godt selvværd? Det kan vi, ved at tage ansvar for os selv, først og fremmest og leve dét ud.

Tiden går hurtigt og jeg kan nogle gange godt have tendens til at ville holde fast i mine små pus. Så de forbliver små og uskyldige længe endnu og jeg kan beskytte dem endnu bedre end før. Spørgsmålet er, er det den selvbebrejdende og skamfulde følelse, som gør, at vi vil holde fast i det gamle – fordi vi så tror, at vi kan rede der, hvor vi fejlede? Sådan hænger det jo bare ikke sammen. Jeg hverken kan eller har lyst til, at stoppe tiden og udviklingen. Det ville hverken de eller jeg være tjent med.

Jeg tror, kunsten i at give slip, handler om at heale den del af os selv – på det område, der handler om, at være utilstrækkelig som mor eller far. At tilgive sig selv og acceptere med kærlighed, at vi har gjort det bedste vi kunne og at vi hele tiden bliver klogere og lærer af de fejl som vi begår. Havde vi ikke været bevidste om de fejl, ville vi nok heller ikke være dér hvor vi er nu. Ved hele tiden, at udvikle os – kigge indad – tage ansvar – reflektere dybere og handle på det, så kan vi ikke gøre det meget bedre.

Vi må have tiltro til, at vores børn nok skal klare det i fremtiden. De vil have deres udfordringer og deres liv, som skal formes udfra de oplevelser, de vil komme igennem. Vi har alle en bagage med hjemmefra. Så længe vi giver dem masser af kærlighed og elsker dem lige præcis som de er. Og så længe vi tager varer på os selv og hele tiden stræber efter at være den bedste udgave af os selv – så går det hele nok.

Vil du med i Klub Nævær og blive inspireret dagligt til hvordan du tager ansvar og vare på dig selv – så klik her og få mere info.

Rigtig dejlig weekend og sommerferie til dem af jer, der er så heldige ♥

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s