Om det at blive voksen.

Billede

 

Idag er det 9. Klassernes sidste skoledag.

Og sikken en fest dag!

Alle elerverne i skolen (de fleste i altfald) glæder sig vildt til denne dag. Fordi de ved, at den er fyldt med med masser af sjov, ballade og ikke mindst karameller.

De yngre elever glæder sig nok mest over det med karamellerne og alt det sjove. Hvor de store elever fejrer, at de er ved, at sige farvel til en betydningsfuld epoke i deres liv. Nye valg – muligheder og døre skal åbnes. De har hele livet foran sig. Masser af nye oplevelser, de skal lære af og ikke mindst lære dem selv, at kende.

Som forældre kan vi kun håbe på, at vi har kunne give vores børn det, som de havde brug for, så de har styrken, modet, kærligheden, troen og tilliden til, at udvikle sig til lige det, de drømmer om. 

Jeg husker tydeligt dengang, jeg som 16 årig gik ud af 9. Klasse. (Føles som kun et par dage siden) Jeg følte, at jeg kunne klare hele verden. Vidste at nu var jeg en del af de “store” – som ikke længere kunne gemme mig i de trygge og vante rammer i folkeskolen. Jeg var klar og havde en appetit på livet, som ingen anden og ville kaste mig ud i alle de oplevelser, som jeg havde lyst til. Min første oplevelse skulle blive 1 år i udlandet- i USA hos en fremmed familie. Det er en hel anden historie i sig selv, som jeg må skrive om en anden dag.

Appetiten har jeg stadigvæk – heldigvis for det. Men den har ikke altid været der. Der har været mange og lange perioder i mit liv – hvor ulykkelighed, sorg, stress, usikkerhed har fyldt min verden. Domineret livet på en sådan måde, at jeg mistede troen på mig selv og stillede spørgsmål som “Hvad er overhovedet meningen med livet”

Idag ved jeg, at dét at være helt nede og dykke, at være dér, hvor det hele kun er mørkt og sort, hvor ingen håb findes, er eller kan være en del af min forandringsproces. En naturlig udvikling, hvor der skal siges farvel til noget gammelt og uhensigtsmæssige mønstre, som ikke tjener mig mere. Jeg ved, at hvis jeg går igennem perioden med kærlighed til mig selv, ved at passe på mig selv og giver mig selv det aller bedste, som jeg har brug for, så vil jeg se håb, en lysere hverdag og gladere dage vil komme. Det giver mig mod og styrke til at komme igennem de svære tider. Skridt for skridt!

Jeg er glad for, at være den jeg er idag. Jeg er glad for, at være kommet hertil, at have fundet ind til mig selv igen. Det nærer mit selvværd  og med hver eneste lille skridt medfører også en hvilen i mig selv – en indre ro.

Velvidende at vi hele tiden flytter os, at vi lærer hele livet igennem og at vi med ansvar og de valg vi tager, skaber vores eget liv. Vi er konstant i udvikling. Og er det ikke bare skønt?

Jeg glæder mig i hvert tilfælde til, at se og opleve hvad livet bringer fremover ♥

Kærlige og nærværende fredags tanker

Malene ♥

PS: Jeg hjælper hjertens gerne også dig videre i din proces. Se mere her. ♥

Reklamer

Drømmenes univers!

Billede

Jeg så den sødeste franske film forleden “Láge de raison” (på dansk “Forglem mig ej”) med fortryllende og glad musik af Lisa Mitchell.

Den handlede om Drømmenes univers!

Bliver vi det , som vi drømte om som børn?

Lever vi  i nuet?

Holder vi fast i at, have magi, eventyr, fantasi, leg og sjov i vores hverdag ? Eller er vi blevet så voksne og praktiske, at al den kreativitet vi indeholdte som børn, forlængst er forsvundet i mængden af  tanker og ordene “Jeg skal lige, jeg skal lige jeg skal lige”.

Filmen var for mig, fyldt med den umiddelbare, barnlige glæde, som jeg husker helt fra barnsben af. Den mindede mig om, at min hverdag skal fyldes af meget mere af den slags. Skøre og fjollede ting, som får os til, at få ondt i maven af grin over. Jeg falder tit ind i den kedelige og voksne rolle, den som er sååå fornuftig. For mig ligger det ikke lige til højrebenet, at hoppe ud i leg og finurlige sager, som det allerførste. Alt for ofte er det noget som skal planlægges først eller ligges ind i kalenderen. Det er et dybt ønske jeg har, at min hverdag skal emme MEGET mere af barnlig leg. Det er helt klart noget jeg skal huske mig selv på hver dag.

Jeg blev helt glad, da jeg havde set filmen. Så forstil dig, hvad det kan give af glæde, når vi rent faktisk får puttet lidt sjov og eventyr ind i vores hverdag.

Hovedpersonen (Sophie Marceau) er en travl, ambitiøs karriere kvinde, der tror, at hun  har alt hvad hun drømmer om. Lige indtil hun bliver mindet om drømmene, hun havde som barn. Hun modtager nogle kreative breve, hun selv skrev, da hun var 7 år, til sig selv som 40 årig.

Husker du dine drømme som barn? Prøv en stund, at mindes dine barnlige glæder og mærk energien i dem.

Filmen slutter af med dette citat af Oscar Wilde.

Man skal have så store drømme, at man ikke mister dem af syne, mens man jager dem. 

Bliv den du er!

Livet skal være eventyrligt, sjovt og kærlighedsfuldt. 

Vil du også have hjælp til at tro, drømme og turde så kan du blive inspireret her.

Hør musikken og se videoen fra filmen her.

Ønsker dig en finurlig og nærværende weekend ♥

Malene