Hvad din krop fortæller dig?

Billede

Er du din egen bedste ven?

Er det dig selv (her ment din krop og dit hjerte) som du rådfører dig med, når du møder tvivlen?

Er du din egen mentor?

Derinde inderst inde, bag hovedet, bag huden,bag musklerne og knoglerne har du din egen, helt egen, videncentral. En unik visdom som er autentisk og 100 % ærlig. Vidste du det?

Din krop bliver brugt som projektor. Lytter du til den?

Den fortæller nemlig ALTID sandheden. Kroppen er nemlig utrolig intelligent. Den både husker og gemmer på følelser og giver tegn til når noget ikke fungerer for dig. Når du lever usundt på den ene eller anden måde. Eller når du har det godt og lever sundt og i kærlighed med dig selv.

Det er også maven du får en flygtig god fornemmelse i, når din indre visdom taler til dig. Så er kunsten, at mærke det, lytte, fornemme OG ignorere hovedets snak, snak og atter snak med bekymringer og frygt…….hovedet projicere nemlig alle frygtens ord ud på den allermest fornuftige og tiltalende måde, så det er så nemt at lytte til det,  istedet for at handle efter den hurtige flygtige fornemmelse i maven.

Men du kender det sikkert godt. Fornemmelsen af at du kan mærke, at for dig, er der en bestemt ting som er den helt rigtige at gøre. MEN du lytter ikke  efter den følelse. Du ignorerer den! Du lytter til hovedet og dets lange liste med fornuftige ord om, at du burde gøre noget andet. Når du har handlet efter det, mærker du igen en fornemmelse indeni, som fortæller dig, at det ikke var det rigtige. Du overhører det og kører videre, med det fornuftige i baghovedet og overbeviser dig selv om, hvad du BURDE gøre. (Dét som hovedet fortæller dig) Men på et tidspunkt går det galt. Og du vidste bare, at du skulle have lyttet til  dit hjerte og din mavefornemmelse.

Det kan føles vildt svært i starten, alt efter hvor du er i livet. Det ændrer sig hele tiden.

Men du KAN træne det. Små ting i hverdagen er med til, at skabe tillid til dig selv og lære dig selv bedre, at kende. Det er blot en simpel rutine, der skal lægges ind imellem de andre rutiner.

  1. Gør gode tinge for dig selv. Forkæl dig selv, med hvad du elsker. Det er ligemeget om det er en frisk buket blomster, en lækker kop the eller en super afslappende massage. Det er kun dig som ved, hvad der gør dig glad. Gør det!
  2. Giv dig selv tid til stilhed hver dag. Meditér, brug det sunde åndedræt,  som kommer helt ned i maven. Gå en tur i naturen eller bare vær dig. Sluk telefonen, fjernsynet, computeren. Alt det som støjer og forstyrer. Det behøver ikke tage ½ dag. Hvis du kun har 5 minutter, så er det det du gør. Lidt hver dag, bliver til en rutine, som vil påvirke dig dybt i din hverdag.
  3. Tillad dig selv, at være nærværende i det du laver. Prøv engang imellem lige at stoppe op og tag et dybt åndedræt. Det får dig til at komme tilbage til nuét og hjælper dig, med at være nærværende nu og her.
  4. Lav kropsøvelser.! Når du træner din krop på den ene eller anden måde, lærer du den også bedre at kende. Du mærker den og får en kropslig bevidsthed. Hurtigere kan du fornemme og faktisk lytte til hvad din krop fortæller dig. Det er en stor hjælp i din hverdag.
  5. For at træne din intuition og fornemmelse for din indre videncentral, kan du øve dig med at spørge dig selv om simple ting. (Som nogle gange ikke er så simple) Hvilken farve bluse skal jeg tage på idag? Den grønne eller røde? Har jeg lyst til et æble eller en banan? Vil jeg være alene i aften eller sammen med min veninde? Osv. Jo mere du øver dig, des dybere og seriøse spørgsmål kan du begynde at spørge dig selv om  OG få svar på.
  6. Start i det små. Lad være med at sætte for høje krav til dig selv. Så bliver det uoverskueligt og man giver nemmere op. Bebrejdelser giver intet andet end skyld og skam følelse. Det kan du ikke bruge til noget som helst.

Alle disse øvelser er med til, at nå ind til dig selv. Istedet for, at komme væk fra dig selv. Hvilket er så nemt i vores travle og hektiske hverdag. Vi lever i en verden fuld af støj og larm, hvor vi konstant bliver påvirket med diverse medier, som beder os om, at tage stilling til det ene og det andet. Så kan bare det,  at være, være ekstremt svært.

Din krop bærer på en viden, som når dybere end forstanden – den har svarene til dig. Lyt til den ❤

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s