Kærlighed

 

 

Kærlighed, ja hvad er kærlighed egentligt?

 

Forleden lå jeg ved siden af min yngste søn på 6 år og mærkede hans fine små hænder kærtegne min kind. Jeg blev med èt overvældet  med ubetinget kærlighed, som fyldte og varmede min krop. Og det fik mig til at filosofere/tænke lidt over det med kærligheden.

                                                                                                                                                      

Kærlighed er jo mange ting. Det kan være omsorg fra en god veninde. Et kys fra sin kæreste eller et kram fra sit barn. Og det kan jo være meget mere end det.

Se, jeg tror jo på, at vi alle har kærlighed inden i os. Vi søger alle kærligheden på hver vores måde. Og jeg ved, at ved at give en masse kærlighed, får vi også ligeså meget tilbage.

 

Kærlighed kan gøre os ovenud glade, den kan vælte os omkuld og slå benene væk under os. Den kan varme vores hjerter og få vores kroppe til at dirre og vores hjerter til at slå hurtigere. Den får vores øjne til at græde, ved en hjertelig berørthed, men også ved fortvivlelse.

Kærlighed kan gøre vores hjerter bløde, men den kan også knuse vores hjerter. Kærlighed er magtfuldt. Så magtfuld, at hvis vi absolut ingen kærlighed har, hvad er der så, at leve for?

 

Vi kommer til verden med det dyrebareste af alt: et fuldkomment åbent hjerte fuld af kærlighed til livet og ofte sker det gennem vores opvækst, at vi lukker vores hjerte. For andre og for os selv.

 

Det gør vi af mange forskellige grunde, mest af alt for at beskytte os selv, mod de smerter vi har mærket (på vores egen krop) i vores hjerte. Men når vi lukker vores hjerte bliver det rigtig svært både at give, men også at modtage kærlighed.

 

Det kan gøre os ensomme, vi kan føle os distanceret fra de andre og føle os forkerte og udenfor. Vi isolerer automatisk os selv, ved at lukke vores hjerte.

 

Børn bliver født med tillid og kærlighed. Når de vokser op, viser de det så ærligt og ligetil. De rummer hinanden og andre på trods af forskelligheder og gør ikke livet så kompliceret, som vi voksne har tendens til. Børn lever i nuet og accepterer dem selv, som de er, lige indtil vi voksne lærer dem anderledes.

Det burde være omvendt. Vi voksne kunne lære så meget af børnene.

 

Heldigvis er det aldrig for sent til at beslutte os, for at åbne op igen og tage imod den kærlighed der er. Det kan være en svær beslutning og heller ikke altid en nem proces. En udfordrende, lærerig og fantastisk givende rejse. Den er det hele værd. Jeg ved det, for jeg er selv midt i min og vil nok altid være det. Jeg glæder mig til hver dag i livet fremover, at åbne mere op for mit hjerte, lære noget nyt og mere om mig selv og andre. Og til hele tiden at blive bedre til, at give og modtage kærlighed.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s